Casio fx-9860G Slim Bedienungsanleitung

Stöbern Sie online oder laden Sie Bedienungsanleitung nach Wasserpumpen Casio fx-9860G Slim herunter. Casio fx-9860G Slim Brugervejledning til software Benutzerhandbuch

  • Herunterladen
  • Zu meinen Handbüchern hinzufügen
  • Drucken
  • Seite
    / 603
  • Inhaltsverzeichnis
  • LESEZEICHEN
  • Bewertet. / 5. Basierend auf Kundenbewertungen
Seitenansicht 0
fx-9860G Series
Software Version 1.11
User’s Guide
E
CASIO Globals website om uddannelse
http://edu.casio.com
CASIOs UDDANNELSESFORUM
http://edu.casio.com/forum/
fx-9860G-seriens
Software-version 1.11
Brugsvejledning
De
Seitenansicht 0
1 2 3 4 5 6 ... 602 603

Inhaltsverzeichnis

Seite 1 - Software Version 1.11

fx-9860G SeriesSoftware Version 1.11User’s GuideE CASIO Globals website om uddannelse http://edu.casio.com CASIOs UDDANNELSESFORUM http://edu.casio

Seite 2 - Introduktion

20070201DOBBELTGRAFMed denne funktion kan du opdele skærmen i to områder og få vist to grafvinduer.Eksempel: Sådan tegnes følgende to grafer, og såda

Seite 3

20070201Eksempel Sådan bestemmes differentialkvotienten ved punktet x = 3 for funktioneny = x3 + 4 x2 + x – 6 med en tolerance på " tol" =

Seite 4

20070201u Anvendelse af differentialberegninger• Differentialer kan adderes, subtraheres, multipliceres og divideres med hinanden. Derfor: f '

Seite 5

20070201k Beregninger med 2. ordens differentialer [OPTN]-[CALC]-[d2/dx2]Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du indtaste 2. ordens differen

Seite 6 - BEREGNING AF BRØKER

20070201<Math>A4(MATH) 5(d2/dx2)vMde+evx+v-gedwu Anvendelse af 2. ordens differentialer• Aritmetiske handlinger kan udføres med to 2. ordens dif

Seite 7

20070201k Integrationsberegninger [OPTN]-[CALC]-[∫ dx]Hvis du vil udføre integrationsberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen og

Seite 8

20070201<Math>4(MATH) 6(g)1(∫ dx)cvx+dv+eebffwu Anvendelse af integrationsberegning• Integraler kan anvendes i addition, subtraktion, multiplik

Seite 9

20070201Bemærk følgende punkter for at sikre korrekte integrationsværdier.(1) Når cykliske funktioner for integrationsværdier bliver positive eller ne

Seite 10 - Introduktion

20070201k Σ -beregninger [OPTN]-[CALC]-[Σ ]Hvis du vil udføre Σ -beregninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen og derefter indtaste v

Seite 11

20070201u Anvendelse af Σ -beregninger• Aritmetiske handlinger med Σ -beregningsudtrykUdtryk: nnSn=Σak,Tn=Σbkk = 1k = 1Mulige handlinger: Sn + T

Seite 12

200702012-5-12Numeriske beregningerk Maksimums-/minimumsværdiberegninger [OPTN]-[CALC]-[FMin]/[FMax]Når du har åbnet funktionsanalysemenuen, kan du

Seite 13

200702013. Brug defc til at fl ytte markøren igen. Mens du fl ytter markøren, vises en boks på skærmen. Flyt markøren, så boksen indrammer det område,

Seite 14 - Vigtigt at vide om brugen

200702012-5-13Numeriske beregningerEksempel 2 Sådan bestemmes maksimumsværdien for intervallet defi neret ved startpunktet a = 0 og slutpunktet b = 3

Seite 15

200702012-6 Beregninger med komplekse talDu kan udføre addition, subtraktion, multiplikation, division, parentetiske beregninger, funktionsberegninge

Seite 16 - Kapitel 4 Ligningsregning

200702012-6-2Beregninger med komplekse tal# Du kan også bruge !a(i) i stedet for K3(CPLX)1(i). k Aritmetiske handlinger [OPTN]-[CPLX]-[i]De aritmet

Seite 17 - Kapitel 5 Tegning af grafer

200702012-6-3Beregninger med komplekse tal# Resultatet af argumentberegningen afhænger af den aktuelle indstilling for vinkelenhed (grader, radianer,

Seite 18 - Kapitel 12 Datakommunikation

200702012-6-4Beregninger med komplekse tal# Indtastnings- og outputværdier for komplekse tal er normalt 10 cifre for mantissen og to cifre for ekspone

Seite 19 - Appendiks

200702012-6-5Beregninger med komplekse talk Transformation af det polære og det rektangulære format [OPTN]-[CPLX]-['r∠ Ƨ]/['a+bi]Brug følge

Seite 20 - Kom hurtigt i gang

200702012-7 Binære, oktale, decimale og heksadecimale beregninger med hele talDu kan bruge tilstanden RUN •MAT samt binære, oktale, decimale og he

Seite 21

20070201• I det følgende vises beregningsområderne for hvert talsystem. Binære værdier Positive: 0 <x < 111111111111111 Negative: 1000000

Seite 22

20070201k Valg af et talsystemDu kan angive et decimalt, heksadecimalt, binært eller oktalt talsystem som standard vha. skærmbilledet Setup.u Sådan an

Seite 23 - 1-1 Taster

20070201Eksempel 2 Sådan indtastes og udføres 123 8 × ABC 16, når standardtalsystemet er decimalt eller heksadecimalt!m(SET UP) c2(Dec)JA1(d~o)4(o)b

Seite 24

200702014. Tryk på 4(VAR) bw for at tildele en første værdi af 1 til koeffi cient A.5. Tryk på 2(SET) bwdwbwfor at angive område og ændringstilvæk

Seite 25

20070201Eksempel 2 Sådan får du vist resultatet af "36 8 or 1110 2" som en oktal værdi!m(SET UP) c5(Oct)JAdg2(LOG)4(or)J1(d~o)3(b)bbbawEkse

Seite 26

200702012-8-1Matrixberegninger2-8 MatrixberegningerÅbn tilstanden RUN •MAT fra hovedmenuen, og tryk på 1('MAT) for at udføre matrixberegninger

Seite 27

20070201k Angivelse og redigering af matricerHvis du trykker på 1('MAT), vises skærmbilledet Matrix Editor. Brug Matrix Editor til angivelse og

Seite 28 - 1-2 Skærm

20070201u Sådan indtastes celleværdierEksempel Sådan indtastes følgende data i Matrix B:Følgende handling er en fortsættelse af den beregning, der bl

Seite 29 - Ikon Tilstand Beskrivelse

20070201u Sletning af matricerDu kan enten slette en bestemt matrix eller alle matricer i hukommelsen.u Sådan slettes en bestemt matrix 1. Brug f og

Seite 30

20070201k MatrixcellehandlingerBrug følgende procedure til forberedelse af en matrix til cellehandlinger. 1. Brug f og c, mens Matrix Editor vises på

Seite 31

20070201u Sådan beregnes den skalære multiplikation for en rækkeEksempel Sådan beregnes produktet for række 2 i følgende matrix og for skalar 4:Matri

Seite 32 - (16), hvilket er lig med

20070201u Sådan lægges to rækker sammenEksempel Sådan tilføjes række 2 til række 3 i følgende matrix:Matrix A = 1 23 45 61(R-OP)4(Rw+)Angiv

Seite 33

20070201u Sådan indsættes en rækkeEksempel Sådan indsættes en ny række mellem række 1 og 2 i følgende matrix:Matrix A = 1 23 45 6c2(ROW) 2(I

Seite 34

200702012-8-9Matrixberegningeru Kolonnehandlinger • { DEL} ... {slet kolonne} • { INS} ... {indsæt kolonne} • { ADD} ... {tilføj kolonne}u Sådan slett

Seite 35

20070201TABELFUNKTIONTabelfunktionen gør det muligt at generere en tabel over løsninger, efterhånden som forskellige værdier bliver tildelt variablene

Seite 36

20070201u Sådan tilføjes en kolonne Eksempel Sådan tilføjes en ny kolonne til højre for kolonne 2 i følgende matrix: Matrix A = 1 23

Seite 37

20070201u Indtastningsformat for matrixdata [OPTN]-[MAT] -[Mat]I det følgende vises det format, du skal bruge, når du indtaster data til oprettelse

Seite 38

20070201u Sådan angives en identitetsmatrix [OPTN]-[MAT] -[Iden]Brug kommandoen Identity til oprettelse af en identitetsmatrix.Eksempel 2 Sådan opr

Seite 39

200702012-8-13Matrixberegningeru Ændring af matricer vha. matrixkommandoerDu kan også bruge matrixkommandoer til tildeling af værdier til og tilbageka

Seite 40 - Eksempel

20070201u Sådan udfyldes en matrix med identiske værdier, og sådan kombineres to matricer i en enkelt matrix [OPTN]-[MAT] -[Fill]/[Aug] Brug kommand

Seite 41 - Rækkefølge af funktionstaster

20070201u Sådan tildeles indholdet af en matrixkolonne til en liste[OPTN]-[MAT] -[M→ L]Brug følgende format med kommandoen Mat → List til angivelse a

Seite 42

20070201k Matrixberegninger [OPTN] - [MAT] Brug menuen Matrix command til at udføre matrixberegningshandlinger.u Sådan får du vist matrixkommand

Seite 43

20070201u Aritmetiske matrixhandlinger [OPTN]-[MAT] -[Mat]/[Iden]Eksempel 1 Sådan tilføjes følgende to matricer (Matrix A + Matrix B):AK2(MAT) 1(Ma

Seite 44

20070201u Determinant [OPTN]-[MAT] -[Det]Eksempel Beregn determinanten for følgende matrix:Matrix A = 1 2 3 4 5 6−1 −2 0K2(MAT)

Seite 45

200702012-8-19Matrixberegninger u Række echelon form [OPTN] - [MAT] - [Ref] Denne kommando anvender Gaussisk elimination algoritme for at fi

Seite 46

20070201Vigtigt at vide om brugen af dette produktDer vises en statuslinje og/eller en optaget-indikator på skærmen, når lommeregneren udfører en bere

Seite 47

20070201u Matrixinversion [ x –1 ] Eksempel Sådan inverteres følgende matrix: Matrix A = 1 23 4 K2(MAT) 1(Mat)av(A) !)( x

Seite 48

20070201u Opløftning af en matrix til en potens [ ] Eksempel Sådan opløftes følgende matrix til tredje potens: Matrix A = 1 23 4

Seite 49

200702012-8-22Matrixberegningerk Udførelse af matrixberegninger vha. direkte notationu Sådan angives dimensionerne (størrelsen) for en matrix 1. Tr

Seite 50

200702012-8-23Matrixberegningeru Sådan indtastes celleværdier Eksempel Sådan udføres nedenstående beregning Følgende handling er en for

Seite 51 - 1-4 Menuen Option (OPTN)

20070201Funktionen ListEn liste er en lagerplads til fl ere dataelementer.På denne lommeregner kan du gemme op til 26 lister i en enkelt fi l, og du kan

Seite 52

200702013-1 Indtastning og redigering af en listeNår du skifter til tilstanden STAT , vises "listeeditoren" først. Du kan benytte listeedit

Seite 53

20070201u Sådan batchindtastes en serie af værdier 1. Brug markørtasterne til at fl ytte markøren til en anden liste. 2. Tryk på !*( { ), og indtast

Seite 54 - Ʊn}/{yƱn–1}/{minY}/{maxY}

20070201k Redigering af listeværdieru Sådan ændres en celleværdiBrug markørtasterne til at fl ytte markøren til den celle, hvor du vil ændre værdien. I

Seite 55

20070201u Sådan slettes alle cellerne i en listeBenyt denne procedure for at slette alle data i en liste. 1. Brug markørtasterne til at fl ytte markør

Seite 56

200702013-1-5Indtastning og redigering af en listek Navngivning af en listeDu kan give List 1 til List 26 "undernavne" på op til otte byte h

Seite 57 - 1-6 Menuen Program (PRGM)

20070201• Indholdet af brugsvejledningen kan ændres uden forudgående varsel.• Brugsvejledningen eller dele heraf må ikke gengives i nogen form uden pr

Seite 58 - 1-7 Syntaks-hjælp

20070201k Sortering af listeværdierDu kan sortere lister i stigende eller faldende rækkefølge. Markøren kan stå i en vilkårlig celle i listen.u Sådan

Seite 59

20070201u Sådan sorteres fl ere listerDu kan sammenkæde fl ere lister til sortering, så alle cellerne arrangeres i overensstemmelse med sorteringen af e

Seite 60

200702013-1-8Indtastning og redigering af en listeFaldende rækkefølge Benyt den samme procedure som for sortering i stigende rækkefølge. Den eneste f

Seite 61

200702013-2 Ændring af data i listerListedata kan bruges i aritmetiske beregninger og funktionsberegninger. Desuden kan ændring af listedata udføres

Seite 62

20070201u Sådan tælles antallet af dataelementer i en liste [OPTN]-[LIST]-[Dim]K1(LIST)3(Dim)1(List) <listenummer 1-26> w • Antallet af cel

Seite 63

200702013-2-3Ændring af data i listerEksempel Sådan oprettes en matrix med 2 rækker × 3 kolonner (hvor hver celle indeholder 0) i Matrix AA!*( { )

Seite 64 - 1-9 Brug af skærmhentning

200702013-2-4Ændring af data i listeru Sådan bestemmes den mindste værdi i en liste [OPTN]-[LIST]-[Min]K1(LIST)6(g)1(Min)6(g)6(g)1(List) <listen

Seite 65

20070201u Sådan beregnes gennemsnittet af dataelementerne [OPTN]-[LIST]-[Mean]K1(LIST)6(g)3(Mean)6(g)6(g)1(List)<listenummer 1-26> )wEksempel

Seite 66

20070201u Sådan beregnes medianen af dataelementerne med en angivet hyppighed[OPTN]-[LIST]-[Med]Denne procedure benytter to lister: En, der indeholder

Seite 67

20070201u Sådan beregnes produktet af værdierne i en liste [OPTN]-[LIST]-[Prod] K1(LIST)6(g)6(g)2(Prod)6(g)1(List) <listenummer 1-26> wEksempe

Seite 68 - 2-1 Grundlæggende beregninger

20070201IndholdKom hurtigt i gang – læs dette først!Kapitel 1 Grundlæggende funktioner 1-1 Taster ...

Seite 69

20070201Eksempel Sådan beregnes den procentdel, som hvert dataelement repræsenterer i List 1 (2, 3, 6, 5, 4)AK1(LIST)6(g)6(g)4(%)6(g)1(List)bwu Sådan

Seite 70

200702013-3 Aritmetiske beregninger vha. listerDu kan udføre aritmetiske beregninger med to lister eller med en liste og en numerisk værdi. Beregning

Seite 71 - 120 → e

20070201u Sådan indtastes en liste med værdier direkteDu kan også indtaste en liste med værdier direkte ved hjælp af {, } og ,.Eksempel 1 Sådan indt

Seite 72

20070201u Sådan genkaldes værdien i en bestemt listecelleDu kan genkalde værdien i en bestemt listecelle og bruge den i en beregning. Angiv cellenumme

Seite 73

20070201k Tegning af en graf vha. en listeNår du bruger lommeregnerens funktioner til tegning af grafer, kan du indtaste en funktion som f.eks. Y1 = L

Seite 74 - 2-2 Specielle funktioner

20070201 5. Tryk på bw. 6. Skift til tilstanden STAT for at bekræfte, at kolonne Y1 i tilstanden TABLE er blevet kopieret til List 1.k Udførels

Seite 75 - som variabelnavn

200702013-4-1Skift mellem listefi ler3-4 Skift mellem listefi lerDu kan gemme op til 26 lister (List 1 til List 26) i hver fi l (File 1 til File 6). Det

Seite 76

20070201LigningsregningDen grafi ske lommeregner kan udføre følgende tre typer beregninger:• Flere lineære ligninger • Anden- og tredjegradsligninger•

Seite 77

200702014-1-1Flere lineære ligninger4-1 Flere lineære ligningerBeskrivelseDu kan løse fl ere lineære ligninger med to til seks ubekendte. • Flere li

Seite 78

200702014-1-2Flere lineære ligningerEksempel Sådan løses følgende lineære ligninger for x, y og z 4 x + y – 2 z = – 1 x + 6 y + 3 z =

Seite 79

20070201Kapitel 5 Tegning af grafer 5-1 Grafeksempler ... 5-1-1 5-2

Seite 80

200702014-2-1Anden- og tredjegradsligninger# Interne beregninger udføres med en 15-cifret mantisse, men resultaterne vises med en 10-cifret mantisse o

Seite 81

200702014-2-2Anden- og tredjegradsligningerEksempel Sådan løses tredjegradsligningen (Vinkelenhed = Rad)x3 – 2 x2 – x + 2 = 0Procedure1 m EQUA2 2(POL

Seite 82 - = 0 til 9)

200702014-3-1Løsning af ligninger4-3 Løsning af ligningerBeskrivelseI tilstanden Solve Calculation kan du beregne værdien af hver variabel i en forme

Seite 83

200702014-3-2Løsning af ligningerEksempel En genstand, der kastes op i luften med starthastigheden V, når højden H efter tiden T. Brug følgende forme

Seite 84 - 2-4 Funktionsberegninger

200702014-4 Hvad du skal gøre, hvis der opstår fejlu Fejl under indtastning af koeffi cientværdiTryk på tasten J for at slette fejlmeddelelsen og gå

Seite 85

20070201Tegning af graferI sektion 5-1 og 5-2 i dette kapitel kan du fi nde de grundlæggende oplysninger, du har brug for for at kunne tegne en graf. I

Seite 86

200702015-1-1Grafeksempler5-1 Grafeksemplerk Sådan tegnes en simpel graf (1)BeskrivelseHvis du vil tegne en graf, skal du blot indtaste den relevante

Seite 87 - * kan udelades

200702015-1-2GrafeksemplerEksempel Sådan tegnes en graf for y = 3 x2Procedure1 m GRAPH2dvxw3 6(DRAW) (eller w)Resultat# Hvis du trykker på A, når

Seite 88

200702015-1-3Grafeksemplerk Sådan tegnes en simpel graf (2)BeskrivelseDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen og derefter vælge den, du vil br

Seite 89

200702015-1-4GrafeksemplerEksempel Indtast de funktioner, som er vist nedenfor, og tegn deres grafer Y1 = 2 x2 – 3, r2 = 3sin2 θ Procedure1 m GRAPH

Seite 90

200702013IndholdKapitel 8 Programmering 8-1 Grundlæggende programmeringstrin ... 8-1-1 8-2 Funktionsta

Seite 91

200702015-1-5Grafeksemplerk Sådan tegnes en simpel graf (3)BeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafen for funktionen parabel, cirkel, elli

Seite 92 - 2 55,928 → 55,92839019 ( )

200702015-1-6GrafeksemplerEksempel Tegn grafen for cirklen (X–1) 2 + (Y–1) 2 = 2 2Procedure1 m CONICS2 ccccw3bwbwcw4 6(DRAW)Resultat (Parabel) (Elli

Seite 93 - 10C4 = 210

20070201k Sådan tegnes en simpel graf (4)BeskrivelseDu kan angive linjetypen for grafen, hvis du ønsker det. Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH f

Seite 94

20070201Eksempel Du vil tegne grafen for y = 3 x2Procedure1 m GRAPH2 3(TYPE)1(Y=)dvxw3 f4(STYL)3()J4 6(DRAW) (eller w)Resultat (Normal) (Tyk) (Pu

Seite 95 - 20071001

200702015-2 Håndtering af et grafskærmbilledek Indstillinger for V-Window (View Window)Du kan bruge View Window til at angive intervallet for x- og

Seite 96

200702015-2-2Håndtering af et grafskærmbilledeu Huskeregler ved valg af V-Window-indstillinger• Hvis du indtaster nul for T θ ptch, får du vist en fe

Seite 97

20070201k Initialisering og standardisering af V-Windowu Sådan initialiseres V-Window1. Skift til tilstanden GRAPH fra hovedmenuen.2. Tryk på !3(V-W

Seite 98 - 2-5 Numeriske beregninger

20070201k V-Window-hukommelseDu kan gemme op til seks sæt V-Window-indstillinger i V-Window-hukommelsen og kalde dem frem, når du har brug for dem.u S

Seite 99

20070201k Angivelse af grafi ntervalBeskrivelseDu kan defi nere et interval (startpunkt, slutpunkt) for en funktion, før du tegner en graf for den.Opsæt

Seite 100 - E-10 og kan ikke

200702015-2-6Håndtering af et grafskærmbilledeEksempel Tegn grafen for y = x2 + 3 x – 2 inden for intervallet – 2 < x < 4 Brug følgende V-Win

Seite 101 - 20070201

200702014IndholdAppendiks 1 Tabel over fejlmeddelelser ... α -1-1 2 Indtastningsomr

Seite 102

200702015-2-7Håndtering af et grafskærmbilledek ZoomBeskrivelseMed denne funktion kan du forstørre og formindske grafen på skærmen.Opsætning1. Tegn gr

Seite 103

200702015-2-8Håndtering af et grafskærmbillede# Du skal angive to forskellige punkter til bokszoom, og de to punkter må ikke ligge på en lige vandret

Seite 104 - (arealet × – 1)

200702015-2-9Håndtering af et grafskærmbilledek Factor ZoomBeskrivelseMed faktorzoom kan du zoome ind eller ud med centrum i den aktuelle markørpositi

Seite 105 - E-5 og kan ikke

200702015-2-10Håndtering af et grafskærmbilledeEksempel Forstør graferne for de to udtryk, som er vist nedenfor, fem gange på både x- og y-aksen for

Seite 106 - Negativ del (

200702015-3-1Tegning af en graf5-3 Tegning af en grafDu kan gemme op til 20 funktioner i hukommelsen. Funktionerne i hukommelsen kan redigeres og kal

Seite 107

200702015-3-2Tegning af en grafu Sådan gemmes en polær koordinatfunktion ( r=) *1Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde r2 : r =

Seite 108

200702015-3-3Tegning af en grafu Sådan gemmes et X = konstant-udtryk *1Eksempel Sådan gemmes følgende udtryk i hukommelsesområde Y4: X = 33(TYPE)4(X

Seite 109

20070201u Sådan tildeles værdier til koeffi cienterne og variablene i en graffunktionEksempel Sådan tildeles værdierne –1, 0 og 1 til variablen A i Y

Seite 110

200702015-3-5Tegning af en graf• Hvis du ikke angiver et variabelnavn (variabel A i ovenstående tastehandling), bruger lommeregneren automatisk en af

Seite 111

20070201k Redigering og sletning af funktioneru Sådan redigeres en funktion i hukommelsenEksempel Sådan ændres udtrykket i hukommelsesområde Y1 fra

Seite 112 - K3(CPLX)1(

20070201TÆND OG SLUKBRUG AF TILSTANDEGRUNDLÆGGENDE BEREGNINGERGENTAGELSESFUNKTIONBEREGNING AF BRØKEREKSPONENTERINDBYGGET FUNKTIONSVEJLEDNINGGRAFFUNKTI

Seite 113 - Reel akse

20070201 Kom hurtigt i gang — læs dette først!Om brugsvejledningenu!x(')Symbolerne ovenfor angiver, at du skal trykke på ! og derefter x, h

Seite 114

20070201u Sådan ændres en funktions type *11. Når grafrelationslisten er vist, trykker du på f eller c for at fl ytte markøren til et område med en f

Seite 115 - ∠ Ƨ]/['a+bi]

20070201k Valg af funktioner, der skal tegnes grafer foru Sådan angives en grafs tegn-/tegn ikke-status1. Brug f og c i grafrelationsvisningen til at

Seite 116 - Heksadecimale værdier

20070201k GrafhukommelseI grafhukommelsen kan du gemme op til 20 sæt graffunktionsdata og kalde dem frem igen senere, når du skal bruge dem.En enkelt

Seite 117

200702015-4 Lagring af en graf i billedhukommelsenDu kan gemme op til 20 grafi kbilleder i billedhukommelsen og kalde dem frem igen senere. Du kan ove

Seite 118 - 2 + 11010 2

200702015-5Tegning af to grafer i det samme skærmbilledek Kopiering af grafen til underskærmbilledetBeskrivelseMed Graph kan de opdele skærmen i to de

Seite 119 - 16 and AD 16"

20070201Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)( x – 1) i hoved- og underskærmbilledet. Brug følgende V-Window-indstillinger. (Hovedskærmbillede) Xmi

Seite 120 - Se side 2-7-1

20070201k Tegning af grafer for to forskellige funktionerBeskrivelseBrug følgende procedure til at tegne grafer for forskellige funktioner i hoved- og

Seite 121 - 2-8 Matrixberegninger

20070201Eksempel Tegn grafen for y = x(x + 1)( x – 1) i hovedskærmbilledet og grafen for y = 2 x2 – 3 i underskærmbilledet. Brug følgende V-Window-

Seite 122

20070201k Brug af zoom til at forstørre underskærmbilledetBeskrivelseBrug følgende procedure til at forstørre grafen i hovedskærmbilledet, og fl yt den

Seite 123 - 4 5 6

20070201Eksempel Tegn grafen y = x(x + 1)( x – 1) i hovedskærmbilledet, og brug derefter Box Zoom til at forstørre den. Brug følgende V-Window-indst

Seite 124

200702010-1-1Kom hurtigt i gangu GraferSom regel vises grafoperationer på modstående sider, hvor grafeksemplerne vises på højre side. Du kan frembring

Seite 125

200702015-6-1Tegning af manuelle grafer5-6 Tegning af manuelle graferk Rektangulær koordinatgrafBeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i tilsta

Seite 126

200702015-6-2Tegning af manuelle graferEksempel Tegn grafen for y = 2 x2 + 3 x – 4 Brug følgende V-Window-indstillinger. Xmin = –5, Xmax = 5, Xsc

Seite 127

200702015-6-3Tegning af manuelle graferk IntegrationsgrafBeskrivelseNår du indtaster kommandoen Graph i tilstanden RUN •MAT , aktiveres tegning af fu

Seite 128

200702015-6-4Tegning af manuelle graferEksempel Tegn grafen for integrationen ∫ 1–2(x + 2)( x – 1)( x – 3) dx. Brug følgende V-Window-indstillinger.

Seite 129

200702015-6-5Tegning af manuelle graferk Tegning af fl ere grafer i det samme skærmbilledeBeskrivelseBrug følgende procedure til at tildele en variabel

Seite 130 - 20080201

200702015-6-6Tegning af manuelle graferEksempel Sådan tegnes grafen for y = A x2 – 3, når værdien A ændres i sekvensen 3, 1, –1. Brug følgende V-

Seite 131 - Matrixnavn

200702015-6-7Tegning af manuelle graferk Tegning af grafen for en funktion med Copy og Paste BeskrivelseDu kan tegne grafen for en funktion ved at kop

Seite 132 - Antal rækker/kolonner

200702015-6-8Tegning af manuelle graferEksempel Sådan indsættes den tidligere kopierede funktion Y=X fra Udklipsholder, mens grafen for y = 2 x2 + 3

Seite 133

200702015-7 Brug af tabellerHvis du vil aktivere tilstanden TABLE , skal du vælge ikonet TABLE i hovedmenuen. k Lagring af en funktion og genereri

Seite 134

20070201u Sådan genereres en tabel med en liste1. Når tabelrelationslisten er vist, kalder du Setup-visningen frem.2. Fremhæv Variable, og tryk dereft

Seite 135

20070201Grundlæggende funktioner1-1 Taster1-2 Skærm1-3 Indtastning og redigering af beregninger1-4 Menuen Option (OPTN)1-5 Menuen Variable Data (VA

Seite 136

20070201Du kan bruge markørtasterne til at fl ytte markøren rundt i tabellen med følgende formål.• For at få vist den markerede celles værdi nederst i

Seite 137 - Antal rækker og kolonner

20070201k Redigering og sletning af funktioneru Sådan redigeres en funktionEksempel Sådan redigeres funktionen i hukommelsesområde Y1 fra y = 3 x2 –

Seite 138

200702015-7-5Brug af tabellerk Redigering af tabellerDu kan bruge tabelmenuen til at udføre følgende handlinger, når du genererer en tabel.• Ændre vær

Seite 139 - 0 4 3 0

200702015-7-6Brug af tabelleru Handlinger på rækkeru Sådan slettes en rækkeEksempel Sådan slettes række 2 i den tabel, der blev genereret på side 5-7

Seite 140

200702015-7-7Brug af tabelleru Sådan tilføjes en rækkeEksempel Sådan tilføjes en ny række under række 7 i den tabel, der blev genereret på side 5-7-2

Seite 141 - –3 4

20070201k Kopiering af en tabelkolonne til en listeDu kan nemt kopiere indholdet af en kolonne i en taltabel til en liste.Brug d og e til at fl ytte m

Seite 142

20070201k Tegning af en graf ud fra en taltabel BeskrivelseBrug følgende procedure til at generere en taltabel, og tegn derefter en graf ud fra værdie

Seite 143

20070201Eksempel Gem de to nedenstående funktioner, generer en taltabel, og tegn en linjegraf. Angiv et område på –3 til 3 med intervallet 1. Y1 = 3

Seite 144 - Funktionen List

20070201k Angivelse af et område til generering af taltabelBeskrivelseBrug følgende procedure til at angive et taltabelområde, når du beregner punktda

Seite 145

20070201Eksempel Gem de tre nedenstående funktioner, og generer derefter en tabel for funktionerne Y1 og Y3. Angiv et område på –3 til 3 med interval

Seite 146

200702011-1 Tasterk Indeks over tasterTast Primær funktion I kombination med !I kombination medaTrace 1Vælger menuelement for 1. funktion. Udfører

Seite 147

20070201k Samtidig visning af taltabel og grafBeskrivelseHvis du vælger T+G for Dual Screen i visningen Setup, kan du få vist en taltabel og en graf p

Seite 148

20070201Eksempel Gem funktionen Y1 = 3 x2 – 2, og vis samtidig dens taltabel og linjegraf. Brug et tabelområde på –3 til 3 med intervallet 1. Brug fø

Seite 149

200702015-7-15Brug af tabellerk Brug af graf-tabel-sammenkædningBeskrivelseMed Dual Graph kan du bruge følgende procedure til at sammenkæde graf- og t

Seite 150

200702015-7-16Brug af tabellerEksempel Gem funktionen Y1 = 3log x, og vis dens taltabel og plotgraf på samme tid. Brug et tabelområde på 2 til 9 med

Seite 151

200702015-8 Tegning af dynamiske graferk Brug af Dynamic GraphBeskrivelseMed Dynamic Graph kan du defi nere et værdiområde for koeffi cienterne i en fu

Seite 152

20070201Eksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = A ( x – 1) 2 – 1, hvor værdien af koeffi cienten A skifter fra 2 til 5 i intervaller

Seite 153 - 3-2 Ændring af data i lister

20070201k Tegning af en dynamisk grafs geometriske stedBeskrivelseHvis du aktiverer indstillingen Locus for Dynamic Graph i visningen Setup, kan du læ

Seite 154

200702015-8-4Tegning af dynamiske graferEksempel Brug Dynamic Graph til at tegne grafen for y = A x, hvor værdien af koeffi cienten A skifter fra 1 t

Seite 155

20070201k Eksempler på anvendelse af Dynamic GraphBeskrivelseDu kan også bruge Dynamic Graph til at simulere simple fysiske fænomenter.Opsætning1. Ski

Seite 156

20070201Eksempel Vejen over tid T af en bold, som kastes op i luften med en starthastighed på V og med en vinkel på θ grader i forhold til vandret,

Seite 157

20070201Tast Primær funktion I kombination med !I kombination medaQUIT JGår tilbage til det tidligere skærmbillede uden at foretage nogen ændringe

Seite 158

20070201k Justering af hastigheden for Dynamic GraphDu kan bruge følgende procedure til at justere hastigheden for Dynamic Graph under tegningen.1. Me

Seite 159

20070201k Brug af Dynamic Graph-hukommelsenDu kan gemme Dynamic Graph-betingelser og visningsdata i Dynamic Graph-hukommelsen og kalde dem frem igen s

Seite 160

200702015-9 Tegning af en graf for en rekursionsformelk Generering af en taltabel ud fra en rekursionsformelBeskrivelseDu kan indtaste op til tre af

Seite 161

20070201Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem tre led udtrykt ved an+2 = an+1 + an, med startleddene a1 = 1, a2 = 1 (Fibonacci-talfø

Seite 162

20070201k Tegning af en graf for en rekursionsformel (1)BeskrivelseNår du har genereret en taltabel ud fra en rekursionsformel, kan du afbilde værdier

Seite 163

20070201Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt ved an+1 = 2 an + 1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer vær

Seite 164

20070201k Tegning af en graf for en rekursionsformel (2)BeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du generer en taltabel ud fra en rekursionsformel og te

Seite 165

20070201Eksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led udtrykt ved an+1 = 2 an + 1, med et første led på a1 = 1, hvor n ændrer værdi f

Seite 166 - 3-4 Skift mellem listefi ler

20070201k WEB Graph (konvergens, divergens)Beskrivelse y = f(x) tegnes ved at antage, at an+1 = y, an = x for toleddet lineær regression an+1 =

Seite 167 - • { SOLV } ... {løs ligning}

20070201Eksempel Sådan tegnes WEB-grafen for rekursionsformlen an+1 = –3( an)2 + 3 an,bn+1 = 3 bn + 0,2, og sådan kontrolleres for divergens eller k

Seite 168 - 4-1 Flere lineære ligninger

20070201Tast Primær funktion I kombination med !I kombination meda x −1 J )Indsætter parentes slut i formel (side 2-1-1). Tryk, når du har indt

Seite 169

200702015-9-9Tegning af en graf for en rekursionsformelk Tegning af en graf for en rekursionsformel på Dual Screen BeskrivelseNår du har valgt "T

Seite 170

200702015-9-10Tegning af en graf for en rekursionsformelEksempel Generer en taltabel ud fra rekursion mellem to led som udtrykt ved an+1 = 2 an + 1,

Seite 171

200702015-10-1Ændring af en grafs udseende*1 Ovenfor vises den funktionsmenu, der vises i tilstanden GRAPH. Menuelementerne kan variere fra tilstand t

Seite 172 - 4-3 Løsning af ligninger

20070201Eksempel Tegn en linje, der er tangent til punktet (2,0) på grafen fory = x ( x + 2)( x – 2). Brug følgende V-Window-indstillinger. Xmin =

Seite 173 - Resultat

20070201k Indsætning af kommentarerBeskrivelseDu kan indsætte kommentarer hvor som helst i en graf.Opsætning1. Tegn grafen.Fremgangsmåde2. Tryk på !4

Seite 174

20070201Eksempel Sæt tekst ind i grafen y = x ( x + 2)( x – 2). Brug følgende V-Window-indstillinger. Xmin = –5, Xmax = 5, Xscale = 1 Ymin = –5

Seite 175 - Kapitel

20070201k FrihåndstegningBeskrivelseHvis du bruger pennen, kan du selv tegne en graf. Opsætning1. Tegn grafen.Fremgangsmåde2. Tryk på !4(SKTCH)6(g)6(

Seite 176 - 5-1 Grafeksempler

20070201Eksempel Brug pennen, så du kan tegne i grafen y = x ( x + 2)( x – 2). Brug følgende V-Window-indstillinger. Xmin = –5, Xmax = 5, Xscale

Seite 177

200702015-10-7Ændring af en grafs udseendek Ændring af grafens baggrundI skærmbilledet Setup kan du angive, at det indhold, der er gemt i et af område

Seite 178 - Fremgangsmåde

200702015-11 Funktionsanalysek Afl æsning af koordinater på en grafl injeBeskrivelseMed sporfunktionen Trace kan du fl ytte markøren langs med en graf og

Seite 179

20070201Tast Primær funktion I kombination med !I kombination medaList U bIndsætter tallet 1. Indsætter kommandoen List (side 3-1-2). Indsætter

Seite 180

20070201EksempelAfl æs koordinaterne langs grafen for den funktion, der er vist nedenfor. Y1 = x2 – 3 Brug følgende V-Window-indstillinger. Xmin = –

Seite 181

20070201k Visning af differentialkvotientBeskrivelseUd over at du kan få vist koordinater med Trace, kan du også få vist differentialkvotienten på den

Seite 182

20070201Eksempel Afl æs koordinater og differentialkvotienter langs grafen for den funktion, der er vist nedenfor. Y1 = x2 – 3 Brug følgende V-Window

Seite 183

20070201k Graph til TableBeskrivelseDu kan bruge funktionen Trace, hvis du vil afl æse koordinaterne for en graf og gemme den i en taltabel. Du kan ogs

Seite 184 - V-Window-indstillingerne

20070201Eksempel Du skal først gemme koordinaterne i nærheden af skæringspunkterne på X = 0 for de to grafer, der er vist nedenfor, i en tabel og der

Seite 185 - E 97 til 9,999999999 E 97

20070201k Afrunding af koordinaterBeskrivelseDenne funktion afrunder de koordinatværdier, der vises af funktionen Trace.Opsætning1. Skift til tilstand

Seite 186

20070201Eksempel Brug koordinatafrunding, og få vist koordinaterne i nærheden af skæringspunkterne for de to grafer, der er afbildningen af de funkti

Seite 187

20070201k Beregning af rodBeskrivelseMed denne funktion kan du analysere grafer på forskellige måder.Opsætning1. Skift til tilstanden GRAPH fra hoved

Seite 188

20050301Eksempel Tegn den graf, der er vist nedenfor, og beregn roden for Y1.Y1 = x(x + 2)(x – 2)Brug følgende V-Window-indstillinger.Xmin = –6,3, Xm

Seite 189

20070201k Beregning af skæringspunktet mellem to graferBeskrivelseBrug følgende fremgangsmåde, når du beregner skæringspunktet mellem to grafer.Opsætn

Seite 190

20070201k TastemarkeringerMange af lommeregnerens taster kan udføre mere end én funktion. De markerede funktioner på tastaturet er farvekodede, så det

Seite 191

20050301Eksempel Tegn en graf over de to funktioner nedenfor, og bestemskæringspunktet mellem Y1 og Y2.Y1 = x + 1, Y2 = x2Brug følgende V-Window-inds

Seite 192

20070201k Bestemmelse af koordinater for givne punkterBeskrivelseNedenfor kan du se, hvordan du bestemmer y-koordinaten til et givet x-værdi og x-ko

Seite 193

20070201Eksempel Tegn en grafi sk afbildning af de to funktioner nedenfor, og bestem dereftery-koordinaten for x = 0,5 og x-koordinaten for y = 2,2

Seite 194 - 5-3 Tegning af en graf

20070201k Beregning af integralværdien for et givet områdeBeskrivelseBrug følgende procedure for at fi nde integrationsværdier for et givet område.Opsæ

Seite 195

20070201Eksempel Tegn en graf for funktionen nedenfor, og bestem integralværdien på (–2,0). Y1 = x(x + 2)( x – 2) Brug følgende V-Window-indstillin

Seite 196

20070201k Analyse af et keglesnitDu kan fi nde tilnærmede værdier for følgende analyseresultater ved at bruge keglesnit.• Brændpunkt/toppunkt/ekscentri

Seite 197

20070201u Sådan beregnes brændpunkt, toppunkt og parameterlængde[G-SLV]-[FOCS]/[VTX]/[LEN]Eksempel Sådan bestemmes parablens brændpunkt, toppunkt og

Seite 198

20070201u Sådan beregnes centrum og radius [G-SLV]-[CNTR]/[RADS] Eksempel Sådan bestemmes centrum og radius for denne cirkel: (X + 2) 2 + (Y + 1)

Seite 199

20070201u Sådan beregnes x- og y-skæringspunkter [G-SLV]-[X-IN]/[Y-IN] Eksempel Sådan bestemmes x- og y-skæringspunkterne for denne hyperbel: Brug

Seite 200 - (Xt og Yt)

20070201u Sådan tegnes og analyseres symmetriakse og ledelinje[G-SLV]-[SYM]/[DIR]Eksempel Sådan tegnes symmetriaksen og ledelinjen til denne parabel:

Seite 201

200702011-2-1Skærm1-2 Skærmk Valg af ikoner I dette afsnit beskrives det, hvordan du vælger en bestemt tilstand ved at vælge, dvs. markere, et ikon i

Seite 202

20070201u Sådan tegnes og analyseres asymptoter [G-SLV]-[ASYM] Eksempel Sådan tegnes asymptoterne til denne hyperbel: Brug følgende V-Window-indst

Seite 203

20070201Statistiske grafer og beregningerI dette kapitel beskrives, hvordan man indtaster statistiske data i lister, beregner gennemsnit, maksimumværd

Seite 204

200702016-1 Før udførelse af statistiske beregningerNår du skifter til tilstanden STAT fra hovedmenuen, vises listeeditorskærmen.Du kan indtaste sta

Seite 205

20070201k Ændring af grafparametreBrug følgende procedurer til at angive grafens tegn/tegn-ikke-status, graftype og andre generelle indstillinger for

Seite 206

20070201• MarkeringstypeMed denne indstilling kan du angive punkternes form på grafen.u Sådan vises skærmbilledet generelle grafi ndstillinger [GRPH]

Seite 207

200702012. Tegn/tegn-ikke-status [GRPH]-[SEL]Følgende procedure kan bruges til at angive tegn (On)/tegn-ikke-status (Off) for hver af graferne i gra

Seite 208

200702016-2 Beregning og tegning af en graf for statistiske data med én variabelData med én variabel indeholder, som navnet antyder, kun én variabel.

Seite 209

20070201k Median-boks-graf (MedBox)Med denne type graf kan du se antallet af dataelementer, der er grupperet inden for specifi kke områder. En boks ind

Seite 210

20070201k Normal fordelingskurve (N •Dis)Den normale fordelingskuve tegnes ved hjælp af følgende normale fordelingsfunktion.XList angiver den liste,

Seite 211

20070201k Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med én variabelStatistiske data med én variabel kan både udtrykkes som grafer og paramete

Seite 212

200702011-2-2SkærmIkon Tilstand BeskrivelseS • SHT(Spreadsheet)Brug denne tilstand, hvis du vil udføre regnearksberegninger. Hver fi l indeholder et re

Seite 213

200702016-3-1Beregning og tegning af en graf for statistiske data med to variable6-3 Beregning og tegning af en graf for statistiske data med to vari

Seite 214

20070201Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene i et punktdiagram, og forbind prikkerne, så der dannes et x

Seite 215

20070201k Tegning af en regressionsgrafBeskrivelseBrug følgende procedure til at indtaste statistiske data med to variable, udføre en regressionsbereg

Seite 216

20070201Eksempel Indsæt de to sæt data, der er anført nedenfor, og indtegn dataene i et punktdiagram. Udfør derefter logaritmisk regression på dataen

Seite 217

20070201k Valg af regressionstypeNår du har tegnet statistiske data med to variable, skal du trykke på 1(CALC). Derefter kan du i funktionsmenuen øve

Seite 218 - 5-7 Brug af tabeller

20070201k Lineær regressionsgrafLineær regression gør brug af metoden mindste kvadrater til at indtegne en lige linje, der ligger tæt på så mange data

Seite 219

20070201k Andengrads-/trejdegrads-/fjerdegradsregresssionsgrafEn andengrads-/tredjegrads-/fjerdegradsregressionsgraf viser forbindelsen af datapunkter

Seite 220 - /dx" i øverste

20070201k Logaritmisk regressionsgrafLogaritmisk regression udtrykker y som en logaritmisk funktion af x. Standardformlen for logaritmisk regression

Seite 221 - • CON)

20070201k Regressionsgraf opløftet til potensRegression opløftet til potensudtrykker y som en del af potens af x. Standardformlen for regression oplø

Seite 222

20070201k Logistisk regressionsgrafLogistisk regression anvendes bedst til tidsbaserede fænomener, hvor der sker en fortsat stigning, indtil der nås e

Seite 223

20070201IntroduktionVelkommen til en ny verden af lommeregnere med tegnefunktion.Introduktionen er ikke en udtømmende vejledning, men den gennemgår ma

Seite 224

20070201k Om menuen FunctionBrug funktionstasterne (1 til 6) for at få adgang til menuerne og kommandoerne på menulinjen nederst i skærmbilledet. Det

Seite 225

20070201k Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med to variableStatistiske data med to variable kan både udtrykkes som grafer og paramete

Seite 226

20070201k Flere graferDu kan tegne fl ere grafer i det samme skærmbillede ved at bruge proceduren under "Ændring af grafparametre" for at ind

Seite 227

20070201k Overlejring af en funktionsgraf på en statistisk grafBeskrivelseDu kan overlejre en statistisk graf med to variable med alle typer funktions

Seite 228

20070201Eksempel Indtast de to sæt data, der er anført nedenfor. Indsæt derefter dataene i et punktdiagram, og overlejr en funktionsgraf y = 2ln x.

Seite 229

200702016-4 Udførelse af statistiske beregningerAlle de statistiske beregninger, der er udført indtil nu, blev udført efter visning af en graf. De fø

Seite 230

20070201k Statistiske beregninger med én variabelI foregående eksempel under "Visning af beregningsresultater for en tegnet graf med én variabel&

Seite 231

20070201k RegressionsberegningI forklaringerne fra "Lineær regressionsgraf" til "Logistisk regressionsgraf" blev regressionsberegn

Seite 232

20070201• Lineær regression ... MSe = Σ1n – 2 i=1n(yi– (axi+ b))2• Andengradsregression ... MSe = Σ1n – 3 i=1n(yi– (axi+ bxi+ c))22• Tredjegradsregre

Seite 233

200702012. Indtast den ønskede værdi forx, og tryk derefter på w.• Herefter vises koordinaterne for x og y nederst på skærmen, og markøren fl yttes t

Seite 234

200702016-4-6Udførelse af statistiske beregninger# Du kan ikke opnå skønsmæssige værdier for en median-median-, andengrads-, tredjegrads-,fjerdegradsr

Seite 235

20070201k NormalvisningLommeregneren kan normalt vise tal på op til 10 cifre. Større tal konverteres automatisk til et format med eksponenter og vises

Seite 236

20070201k Beregning af normal sandsynlighedsfordelingDu kan beregne den normale sandsynlighedsfordeling for statistik med én variabel med tilstanden R

Seite 237

200702011. Skift til tilstanden STAT fra hovedmenuen.2. Indtast højdedata i List 1 og hyppighedsdata i List 2.3. Udfør de statistiske beregninger me

Seite 238

200702016-4-9Udførelse af statistiske beregningerk Tegning af en fordelingsgraf for normal sandsynlighedBeskrivelseDu kan tegne en fordelingsgraf for

Seite 239

200702016-4-10Udførelse af statistiske beregningerEksempel Sådan tegnes en graf for normal sandsynlighed P (0,5). Procedure1 m RUN • MAT2 !4(SKTCH)1

Seite 240 - # Hvis du vil fjerne

200702016-5 TestZ-test giver en række forskellige standardiserede test. Disse test gør det muligt at undersøge, om en stikprøve repræsenterer populat

Seite 241

20070201På de følgende sider gennemgås forskellige statistiske beregningsmetoder, der er baseret på ovenstående principper. Du kan få fl ere oplysninge

Seite 242 - +2)

20070201Udfør følgende nøglehandlinger fra listen over statistiske data.3(TEST)1(Z)1(1-S)Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifi kati

Seite 243 - 1 = 1 og a2 = 1

20070201Eksempel på beregningsresultat μ G11.4 ... testens retning z ... z-score p

Seite 244

20070201u 2-Sample Z-testDenne test bruges til at undersøge hypotesen, når standardafvigelsen for to populationer er kendt. 2-SampleZ-testen bruges p

Seite 245

20070201Nedenfor kan du se, hvad hvert element i parameterdataspecifi kationen, der adskiller sig fra listedataspecifi kationen, betyder. ¯ x 1 ...

Seite 246

20070201k Specielle visningsformaterDer bruges specielle visningsformater til brøker, heksadecimaler samt til grader, minutter og sekunder.u Brøker ..

Seite 247 - • PLT) 6(Σ an)

20070201u 1-Prop Z-testDenne test bruges til at undersøge en ukendt proportion succeser. 1-Prop Z-testen bruges på den normale fordeling.p0 : forvent

Seite 248

20070201u 2-Prop Z-testDenne test bruges til at sammenligne proportionen af succeser. 2-Prop Z-testen bruges på den normale fordeling. x1 : datavæ

Seite 249

20070201Eksempel på beregningsresultat p 1>p2 ... testens retning z ... z-score

Seite 250

20070201k t-testu Fællesfunktioner for t-testDu kan bruge følgende grafanalysefunktioner, når du har tegnet grafen for et t-testresultat.• 1(T) ...

Seite 251

20070201u 1-Sample t-testDenne test undersøger hypotesen for en enkelt ukendt populationsmiddelværdi, når populationens standardafvigelse er ukendt.

Seite 252

20070201Eksempel på beregningsresultat μ G 11.3 ... testens retning t ... t-score p

Seite 253

20070201u 2-Sample t-test2-Sample t-test sammenligner populationsmiddelværdierne, når populationsstandardafvigelserne er ukendte. 2-Samplet-testen br

Seite 254

20070201Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifi kationen betyder.Data ... datatype μ 1 ...

Seite 255

20070201Eksempel på beregningsresultat μ 1Gμ 2 ... testens retning t ... t-score

Seite 256

20070201u LinearReg t-testLinearReg t-test behandler variable datasæt i par som ( x, y) par, og bruger metoden mindste kvadrater til determination af

Seite 257

200702011-3 Indtastning og redigering af beregningerBemærk!• Medmindre andet er angivet, bruges den lineære indtastningstilstand til alle handlinger

Seite 258

20070201# [Save Res] gemmer ikke betingelserne β ogρ i Line 2.# Når den liste, der er angivet af [Save Res], er den samme som listen angivet af elem

Seite 259 - 5-11 Funktionsanalyse

20070201# Matricen skal bestå af mindst to rækker gange to kolonner. Der opstår en fejl, hvis matricen kun har én række eller én kolonne.# Hvis du try

Seite 260

20070201# Hvis du trykker på 6('MAT), mens et beregningsresultat vises, åbnes Matrix Editor, som du kan bruge til redigering og visning af indho

Seite 261

200702016-5-20Testk 2-Sample F-test2-Sample F-test undersøger hypotesen for forholdstallet for stikprøvevarians. F-testenbruges på F-fordelingen.Udf

Seite 262

20070201# [Save Res] gemmer ikke betingelsen σ 1 i Line 2.# Følgende V-Window-indstillinger optimeres automatisk til tegning af grafen.# Hvis en ana

Seite 263

20070201*1 [Save Res] gemmer hver vertikal kolonne i tabellen i hver sin liste. Kolonnen længst til venstre gemmes i den angivne liste, og hver af de

Seite 264

20070201# Tegning af grafer er kun tilgængelig for Two-Way ANOVA. V-Window-indstillinger udføres automatisk, uafhængigt af indstillingerne for skærmbi

Seite 265

20070201k ANOVA (Two-Way)u BeskrivelseI tabellen nedenfor vises målingsresultaterne for et metalprodukt, der er produceret af en varmebehandlingsproce

Seite 266

20070201u Eksempel på indtastningu Resultat6-5-25Test

Seite 267

200702016-6 Konfi densintervalEt konfi densinterval er et område (interval), der omfatter en statistisk værdi, som regel populationsmiddelværdien.Et kon

Seite 268

20070201Hvis du trykker på !D(INS) i lineær indtastningstilstand, ændres markøren til " ". Den næste funktion eller værdi, du indtaster, ov

Seite 269

20070201u Vigtigt at vide om konfi densintervallerHvis du indtaster en værdi mellem 0 < C-Level < 1 for indstillingen C-Level, svarer værdien til

Seite 270

20070201k Z-intervalu 1-Sample Z-interval1-Sample Z-interval beregner konfi densintervallet for en ukendt populationsmiddelværdi, når populationens st

Seite 271

20070201Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at fl ytte markøren til Execute og derefter trykke på den funktionstast, der vises ne

Seite 272

20070201Nedenfor kan du se, hvad hvert element i listedataspecifi kationen betyder.Data ... datatypeC-Level ...

Seite 273

20070201u 1-Prop Z-interval1-Prop Z-interval bruger antallet af data til beregning af konfi densintervallet for en ukendt proportion succeser. Nedenf

Seite 274

20070201u 2-Prop Z-interval 2-Prop Z-interval bruger antallet af dataelementer til beregning af konfi densintervallet for forskellen mellem proportio

Seite 275

20070201Left ... nedre grænse for konfi densinterval (til venstre)Right ... øvre grænse for konfi

Seite 276

20070201 ¯ x ... middelværdi for stikprøve x σ n-1 ... standardafvigelse for stik

Seite 277

20070201Nedenfor ses det konfi densinterval, der gælder, når pooling er deaktiveret. α er signifi kansniveauet. Værdien 100 (1 – α ) % er konfi densni

Seite 278

20070201 ¯ x 1 ... middelværdi for stikprøve 1 x 1σ n-1 ... standardafvigelse ( x1σ

Seite 279

200702011-3-3Indtastning og redigering af beregningeru Sådan indsættes et trinEksempel Sådan ændres 2,36 2 til sin2,36 2Ac.dgxdddddsu Sådan ændres de

Seite 280

200702016-7 FordelingDer er en række forskellige typer fordeling, men den mest almindelige er normalfordeling, der er yderst vigtig for udførelsen af

Seite 281

20070201u Fælles fordelingsfunktionerNår du har tegnet en graf, kan du bruge funktionen P-CAL til beregning af en estimeret p-værdi for en bestemt x-

Seite 282 - Brug f, c, d og e til at

20070201k Normalfordelingu Normal sandsynlighedstæthedNormal sandsynlighedstæthed beregner sandsynlighedstætheden ved normalfordeling for en angivet

Seite 283

20070201u Normal fordelingssandsynlighedNormal fordelingstæthed beregner sandsynligheden for normalfordeling af data, der ligger mellem to angivne vær

Seite 284

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... normal fordelingssandsynlighedz:Low ... z:Low-vær

Seite 285

20070201Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at fl ytte markøren til Execute og derefter trykke på den funktionstast, der vises ne

Seite 286

20070201k Student- t-fordelingu Student- t-sandsynlighedstæthedStudent-t-sandsynlighedstæthed beregner t-sandsynlighedstætheden for en angivet x-værd

Seite 287

20070201u Student- t-fordelingssandsynlighedStudent-t-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at t-fordelingsdata falder mellem to best

Seite 288

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... Student- t-fordelingssandsynlighedt:Low ... t:Low-

Seite 289

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... χ 2-sandsynlighedstæthed# De aktuelle V-Window-indstillinger bruges til g

Seite 290

20070201k Brug af gentagelseshukommelsenDen sidst udførte beregning gemmes altid i gentagelseshukommelsen. Du kan hente indholdet frem fra hukommelsen

Seite 291

20070201u χ 2-fordelingssandsynlighed χ 2-fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at χ 2-fordelingsdata falder mellem to bestemte

Seite 292

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... χ 2-fordelingssandsynlighedk F-fordelingu F-sandsynlighedstæthed F -sa

Seite 293

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... F-sandsynlighedstæthed# V-Window-indstillinger for graftegning konfi gurere

Seite 294

20070201u F-fordelingssandsynlighed F -fordelingssandsynlighed beregner sandsynligheden for, at F-fordelingsdata falder mellem to bestemte værdier

Seite 295

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... F-fordelingssandsynlighed6-7-15Fordeling

Seite 296

20070201k Binomialfordelingu BinomialsandsynlighedBinomialsandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskrete binomialfordeli

Seite 297

20070201Eksempel på beregningsresultatp ... binomialsandsynlighedu Binomial kumuleret tæthedBinomial kumuleret tæthed b

Seite 298

20070201Når du har angivet alle parametrene, skal du bruge c til at fl ytte markøren til Execute og derefter trykke på den funktionstast, der vises ne

Seite 299

20070201k Poisson-fordelingu Poisson-sandsynlighedPoisson-sandsynlighed beregner sandsynligheden ved en angivet værdi for den diskrete Poisson-fordeli

Seite 300 - -1 ...standardafvigelse i

20070201u Poisson kumuleret tæthedPoisson kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdi for den diskrete Poisson-fordeling

Seite 301

200702011-3-5Indtastning og redigering af beregninger# Det er den valgte indstilling for indtastningstilstand ("Input Mode"), der bestemmer,

Seite 302

200702016-7-21Fordeling# Der kan ikke tegnes grafer for geometrisk fordeling.# Positive heltal beregnes, uanset om listedata (Data:List) eller x-værdi

Seite 303

20070201u Geometrisk kumuleret tæthedGeometrisk kumuleret tæthed beregner en kumuleret sandsynlighed ved en angivet værdi og nummeret på den hale, ved

Seite 304

20070201Økonomiske beregninger (TVM)Tilstanden TVM giver dig mulighed for at udføre følgende typer økonomiske beregninger:• Simpel rente• Rente og ren

Seite 305

200702017-1 Før udførelse af økonomiske beregningerSkift til tilstanden, TVM fra hovedmenuen, og få vist skærmbilledet Financial som vist nedenfor.

Seite 306 - ) og MSE

200702017-1-2Før udførelse af økonomiske beregningerk Tegning af en graf i tilstanden TVMNår du har udført en økonomisk beregning, kan du bruge 6(GRP

Seite 307

200702017-2 Simpel renteLommeregneren bruger følgende formler til beregning af simpel rente.u FormelTilstanden 365-daySI : renten : antal renteperiod

Seite 308

200702017-2-2Simpel renteBrug nedenstående funktionsmenuer til at bevæge dig rundt mellem skærmbilleder med beregningsresultater.• { REPT} … {skærmbil

Seite 309

200702017-3-1Rente og rentes rente P V : aktuel værdi F V : fremtidsværdi PMT : betaling n : antal rentetilskrivningsperioder I % :

Seite 310

20070201• En indbetaling angives med et plus (+), og en udbetaling angives med et minus (–).u Konvertering mellem nominel rente og effektiv renteDen n

Seite 311

20070201Tryk på 2(CMPD) i skærmbilledet Financial 1 for at få vist følgende skærmbillede for rente og rentes rente.2(CMPD) n ...

Seite 312

20070201 3. Tryk på 1(COPY) for at kopiere den fremhævede tekst til udklipsholder og afslutte den tilstand, hvor du angiver det, der skal kopieres.D

Seite 313

200702017-3-4Rente og rentes renteNår du har konfi gureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nedenfor til at udføre den tilsvarende be

Seite 314 - 6-5 Test

200702017-4 Pengestrøm (investeringsvurdering)Lommeregneren bruger metoden tilbagediskonterede fremtidige betalinger (DCF) til at udføre investerings

Seite 315 - Z Fælles testfunktioner

20070201u PBP n : Mindste positive heltal, som opfylder betingelserne NPVn < 0, NPVn+1 > 0 eller 0. • Tryk på 3(CASH) i skærmbilledet Fina

Seite 316

20070201Brug nedenstående funktionsmenuer til at bevæge dig rundt mellem skærmbilleder med beregningsresultater.• { REPT} … {skærmbilledet for paramet

Seite 317 - Line 2

20070201 7-5 Amortisering Lommeregneren kan bruges til beregning af hovedstol og rentedel af et månedligt afdrag, resthovedstol samt hvor meget af

Seite 318

20070201 BAL 0 = PV ( INT1 = 0 og PRN1 = PMT ved begyndelsen af afdragsperioden)u Konvertering mellem nomiel rente og effektiv renteDen nominelle r

Seite 319

200702017-5-3AmortiseringNår du har konfi gureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nedenfor til at udføre den tilsvarende beregning.•

Seite 320

200702017-6 RentekonverteringProcedurerne i dette afsnit beskriver, hvordan konverteringer foretages mellem den årlige procentsats og effektive rente.

Seite 321

200702017-7 Kostpris, salgspris, avanceKostpris, salgspris eller avance kan beregnes ved at indtaste de to andre værdier.u Formel CST : kostpris

Seite 322

200702017-8 Dag-/datoberegningerDu kan beregne antallet af dage mellem to datoer, eller du kan bestemme, hvilken dato der ligger et bestemt antal dag

Seite 323

20070201u Indsætning af tekstFlyt markøren til den position, hvor du vil indsætte teksten, og tryk derefter på !j(PASTE). Indholdet fra udklipsholdere

Seite 324

20070201Indtast måned, dag og år, og tryk på w efter hver indtastning.Når du har konfi gureret parametrene, skal du bruge en af funktionsmenuerne nede

Seite 325

20070201Programmering8-1 Grundlæggende programmeringstrin8-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM8-3 Redigering af programindhold8-4 Filstyring8-5 Komm

Seite 326

200702018-1 Grundlæggende programmeringstrinBeskrivelseKommandoer og beregninger udføres i rækkefølge, ligesom manuelle beregninger med fl ere sætninge

Seite 327

20070201Eksempel 1 Sådan beregnes overfl adeareal (cm 2) og rumfang (cm 3) af tre regulære oktaeder, når længden af den ene side er hhv. 7, 10 og 15 c

Seite 328

200702018-2 Funktionstaster i tilstanden PRGM• { NEW} ... {nyt program}u Når du registrerer et fi lnavn• { RUN }/{BASE } ... {generel beregning}/{talb

Seite 329

20070201u Når du indtaster et program —— 2(BASE) *1• { TOP }/{BTM}/{SRC}• { MENU}• { d~o} ... indtastning af {decimal}/{heksadecimal}/{binær}/{oktal}

Seite 330

200702018-3-1Redigering af programindhold8-3 Redigering af programindholdk Fejlretning i et programEt problem i et program, der indebærer, at program

Seite 331

20070201k Brug af et eksisterende program til at skabe et nyt programSommetider kan du indtaste et nyt program ved at bruge et program, der allerede l

Seite 332

200702018-3-3Redigering af programindholdRediger OCTA-programmet, så du får TETRA-programmet.1. Rediger programnavnet.6(g)2(REN)ATETRAw2. Rediger prog

Seite 333

200702018-3-4Redigering af programindholdk Søgning efter data i et programEksempel Sådan søges efter bogstavet "A" i programmet OCTA1. Genk

Seite 334

200702012. Brug defc til at fl ytte markøren til RUN •MAT , og tryk derefter på w. Dette er det første skærmbillede i tilstanden RUN •MAT , hvor d

Seite 335

20070201 3. Brug f og c for at vælge den kommando du vil indsætte.Dette er den forklarende tekst til den aktuelle, valgte kommando.1(INPUT)... {indsæ

Seite 336

200702018-4-1Filstyring8-4 Filstyringk Søgning efter en fi lu Sådan fi ndes en fi l ved at søge efter begyndelsesbogstavEksempel Sådan bruges søgning ef

Seite 337

200702018-4-2Filstyringk Redigering af et fi lnavnEksempel Sådan ændres navnet på en fi l fra TRIANGLE til ANGLE1. Brug f og c, mens programlisten vis

Seite 338

200702018-4-3Filstyringu Sådan slettes alle programer1. Tryk på 5(DEL•A), mens programlisten vises på skærmen.2. Tryk på 1(Yes) for at slette alle p

Seite 339 - 6-6 Konfi densinterval

200702018-4-4Filstyring3. Tryk på w for at registrere fi lnavn og adgangskode. Nu kan du indtaste programfi lens indhold.4. Når du har indtastet progra

Seite 340 - Konfi densinterval

200702018-5-1Kommandoreference8-5 Kommandoreferencek KommandoindeksBreak ...

Seite 341

200702018-5-2KommandoreferenceI dette afsnit beskrives de forskellige kommandoer med følgende konventioner.Fed tekst ... Faktiske

Seite 342 - Z-interval

200702018-5-3Kommandoreference^ ( Outputkommando) Funktion: Viser et mellemresultat under afviklingen af et program.Beskrivelse:• Denne kommando afbry

Seite 343

20070201k Programkommandoer (COM)If~Then~(Else~)IfEndFunktion: Sætningen Then udføres kun, hvis betingelsen If er sand (ikke 0). Sætningen Else udfør

Seite 344

200702018-5-5KommandoreferenceBeskrivelse:• Tilvækstværdien er som standard 1.• Når startværdien er mindre end slutværdien, og der angives en positiv

Seite 345

200702018-5-6KommandoreferenceWhile~WhileEndFunktion: Denne kommando gentager bestemte kommandoer, så længe den tilhørende betingelse er sand (ikke 0)

Seite 346

20070201• Følgende kategorier vises på skærmbilledet for valg af kategori.1:All ...Alle kommandoer2:Calculation ...

Seite 347 - -1 > 0)

200702018-5-7KommandoreferenceProg Funktion: Denne kommando angiver, at et andet program skal afvikles som et underprogram. Denne kommando afvikler et

Seite 348

200702018-5-8KommandoreferenceReturnFunktion: Denne kommandoen afslutter et underprogram, så afviklingen af hovedprogrammet genoptages.Syntaks: Return

Seite 349

200702018-5-9Kommandoreferencek Hopkommandoer (JUMP)DszFunktion: Denne kommando er et optællingshop, der mindsker en kontrolvariabels værdi med 1 og d

Seite 350 - 6-7 Fordeling

200702018-5-10KommandoreferenceGoto~Lbl Funktion: Denne kommando udfører et ubetinget hop eller spring til et bestemt sted.Syntaks: Goto <etiketnav

Seite 351 - X og P

20070201IszFunktion: Denne kommando er et optællingshop, der øger en kontrolvariabels værdi med 1 og derefter hopper, hvis variablens aktuelle værdi e

Seite 352

200702018-5-12Kommandoreferencek Rydkommandoer (CLR)ClrGraphFunktion: Denne kommando rydder grafskærmbilledet og ændrer indstillingerne for View Windo

Seite 353

200702018-5-13Kommandoreferencek Visningskommandoer (DISP)DispF-Tbl, DispR-Tbl Ingen parametre Funktion: Disse kommandoer viser numeriske tabeller.Bes

Seite 354 - μ

200702018-5-14KommandoreferenceDrawR Σ -Con, DrawR Σ -PltIngen parametre Funktion: Disse kommandoer bevirker, at et rekursionsudtryk afbildes grafi sk

Seite 355

200702018-5-15Kommandoreferencek Indtastnings/outputkommandoer (I/O)Getkey Funktion: Denne kommando returnerer den kode, der svarer til den tast, der

Seite 356

200702018-5-16KommandoreferenceLocateFunktion: Denne kommando viser alfanumeriske tegn på et bestemt sted på tekstskærmbilledet.Syntaks: Locate <k

Seite 357 - -fordelingssandsynlighed

20070201k Indtastningsfunktioner i matematisk indtastningstilstandHvis du vælger "Math" som "Input Mode" i menuen Setup (side 1-8-

Seite 358 - -fordeling

200702018-5-17KommandoreferenceReceive ( / Send ( Funktion: Denne kommando modtager data fra og sender data til en tilsluttet enhed.Syntaks: Receive (

Seite 359 - Fordeling

200702018-5-18Kommandoreferencek Relationsoperatorer til betinget hop (REL)=, ≠ ,>,<,≥ , ≤ Funktion: Disse relationsoperatorer bruges sammen

Seite 360

200702018-6Brug af lommeregnerfunktioner i programmerk TekstvisningDu kan nemt indsætte tekst i et program ved at sætte teksten i anførselstegn. Tekst

Seite 361 - F-fordeling

20070201u Sådan beregnes en skalær multiplikation ( `Row)Eksempel 2 Sådan beregnes produktet af række 2 i matricen i eksempel 1 og skalaren 4Der brug

Seite 362 - F-sandsynlighedstæthed

20070201u Sådan lægges to rækker sammen (Row+)Eksempel 4 Sådan lægges række 2 til række 3 i matricen i eksempel 1Der bruges følgende syntaks til dett

Seite 363 - F-fordelingssandsynlighed

200702018-6-4Brug af lommeregnerfunktioner i programmeru Syntaks til andre funktioner til tegning af grafer• V-WindowView Window <Xmin>, <Xma

Seite 364

20070201k Brug af dynamiske graffunktioner i et programHvis du bruger dynamiske graffunktioner i et program, kan du udføre gentagne dynamiske grafhand

Seite 365 - (x = 0, 1, ·······, n)

20070201k Brug af tabel- og graffunktioner i et programTabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller og udføre graftegningshan

Seite 366

20070201k Brug af rekursionstabel- og graffunktioner i et programRekursionstabel- og graffunktioner i et program kan generere numeriske tabeller og ud

Seite 367

200702018-6-8Brug af lommeregnerfunktioner i programmer146232J242334J62215263766618!J62519!J6252JJJ046243Når du udfører dette program, får du det resu

Seite 368

20070201u Funktioner og symboler i matematisk indtastningstilstandDe funktioner og symboler, der er angivet nedenfor, kan indtastes direkte i matemati

Seite 369

20070201k Brug af funktionen Solve Calculation i et programNedenfor kan du se den syntaks, du skal bruge, når du angiver løsningsfunktionen Solve i et

Seite 370 - (x)= p(1– p)

20070201Det er graftypen, der bestemmer, hvilke grafbetingelser du skal angive. Se "Ændring af grafparametre" (side 6-1-2).• Eksemplet neden

Seite 371

200702018-6-11Brug af lommeregnerfunktioner i programmer1!m663124121J311J424J5J41416!J621• Eksemplet nedenfor viser en typisk angivelse af grafbetinge

Seite 372

20070201• Statistisk beregning med to variable12-Variable List 1 , List 2 , List 3 Frekvensdata (Frequency) y -aksedata (YList) x -aksedat

Seite 373

200702018-7-1Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM 8-7 Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGM

Seite 374

200702018-7-2Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGMNiveau 1V-WINFACTSTATGRPHDYNATABLRECREQUATVMNiveau 2XYT,R-XR-YR-T,XfctYfctXYGRPHPTSYrXtYtXStrtE

Seite 375 - 7-2 Simpel rente

200702018-7-3Oversigt over kommandoer i tilstanden PRGMNiveau 1d~oLOGDISPNiveau 2dhboNegNotandorxorxnor'Dec'Hex'Bin'OctNiveau 3Kom

Seite 376

200702018-8-1Programbibliotek8-8 Programbibliotek• Sørg for at kontrollere, hvor mange byte ledig hukommelse der er tilbage, før du forsøger at progra

Seite 377 - 7-3 Rente og rentes rente

200702018-8-2Programbibliotekegcwwwww

Seite 378 - [P / Y ]

200702018-8-3ProgrambibliotekProgramnavn Differentiering mellem aritmetisk-geometrisk sekvensBeskrivelseEfter at sekvensbetingelserne 1, 2 og 3 er ind

Seite 379

20070201u Brug af menuen MATHHvis du trykker på 4(MATH) i tilstanden RUN •MAT , vises menuen MATH. Her kan du indtaste matricer, differentialer, in

Seite 380

200702018-8-4Programbibliotek Eksempel 1 Eksempel 2fwfwbawbawbf caww

Seite 381 - NFV = NPV × (1 + i )

200702018-8-5ProgrambibliotekProgramnavn EllipseBeskrivelseDette program viser en taltabel over følgende værdier på basis af angivelserne for en e

Seite 382 - +1 > 0 eller 0

200702018-8-6Programbibliotekdwbawbww

Seite 383

200702018-8-7ProgrambibliotekProgramnavn RotationBeskrivelseDette program tegner en vinkel på den koordinat, der er defi neret via et indtastet top

Seite 384 - 7-5 Amortisering

200702018-8-8Programbibliotekdw fcde...fcde...wwfcde...dawwfcde...w

Seite 385

200702018-8-9ProgrambibliotekProgramnavn En trekants indvendige vinkler og overfl adearealBeskrivelseDette program beregner en trekants indvendige vin

Seite 386

200702018-8-10Programbibliotekbawawbwawaw!x(')dw

Seite 387 - 7-6 Rentekonvertering

200702019RegnearkRegnearksprogrammet indeholder stærke funktioner, som kan anvendes til mange ting.9-1 Oversigt over regnearket9-2 Filhandlinger og

Seite 388 - MRG : avance

200702019-1 Oversigt over regnearketI dette afsnit beskrives skærmbilledet i regnearket, og du får grundlæggende oplysninger om regnearksprogrammets

Seite 389 - 7-8 Dag-/datoberegninger

20070201k Funktionsmenuen i tilstanden S •SHT• { FILE} … {viser undermenuen FILE} • { NEW} … {opretter en ny regnearksfi l}• { OPEN} … {viser en liste

Seite 390

20070201Eksempel 2 Sådan indtastes ()1+252A(b+$ccfe)xwJEksempel 3 Sådan indtastes 1+ x+ 1dx01Ab+4(MATH) 6(g)1(∫ dx)a+(X)+beafbewJ1-3-13Indtastn

Seite 391

20070201• { SEQ} … {genererer en talsekvens på samme måde som kommandoen "Seq("(side 3-2-3)}Sekvensen starter fra en angiven celle og kan ko

Seite 392 - (fl yt markøren ved hjælp

20070201• { STO } … {viser undermenuen STO}• { VAR } … {tildeler en celles indhold til en variabel}• { LIST} … {gemmer et celleområdes indhold som en

Seite 393

200702019-2-1Filhandlinger og genberegning9-2 Filhandlinger og genberegningI dette afsnit beskrives de forskellige handlinger, du kan udføre med fi le

Seite 394

200702019-2-2Filhandlinger og genberegningu Sådan åbnes en fi l 1. Tryk på 1(FILE)2(OPEN) i tilstanden S•SHT.• Nu åbnes en liste med eksisterende regn

Seite 395 - til højre for fi lnavnet

200702019-2-3Filhandlinger og genberegningu Sådan gemmes en fi l under et nyt navn (Save As)1. Tryk på 1(FILE)3(SV•AS) i tilstanden S•SHT.• Nu åbnes e

Seite 396

200702019-3-1Grundlæggende handlinger i regnearksvisning9-3 Grundlæggende handlinger i regnearksvisningI dette afsnit beskrives de grundlæggende pr

Seite 397

20070201u Sådan fl yttes cellemarkøren med kommandoen JUMPFor at fl ytte cellemarkøren til:Skal du gøre følgende: En bestemt celle 1. Tryk på 2(EDIT)4(

Seite 398

20070201u Sådan markeres en hel linjeNår cellemarkøren er placeret i en celle i kolonne A, trykker du på tasten d. Nu markeres hele den linje, cellem

Seite 399

20070201u Sådan markeres et celleområde1.Flyt cellemarkøren til starten af det celleområde, du vil markere. 2. Tryk på !i(CLIP).• Nu ændres markøren

Seite 400 - 8-4 Filstyring

200702019-4 Indtastning og redigering af celledata Dette afsnit beskriver, hvordan du indtaster og redigerer formler, tekst og andre celledata i regn

Seite 401

20070201Eksempel 4 Sådan indtastes 2 ×122122Ac*4(MATH) 1(MAT) 1(2×2)$bccee!x(')cee!x(')cee$bccwu Når beregningen ikke kan være på skærmenDe

Seite 402 - fi lnavn

20070201u Sådan erstattes en celles aktuelle indhold med en ny indtastning1. Flyt cellemarkøren til den celle, du vil indtaste data i. 2. Indtast de

Seite 403

200702012. Tryk på 2(EDIT)3(CELL).• Nu aktiveres redigeringstilstanden. Det ses ved, at celleindholdet i redigeringsboksen nu er placeret ved venstre

Seite 404 - 8-5 Kommandoreference

20070201u Eksempel på indtastning af formel I dette eksempel indtaster vi 60 i celle A1 og derefter følgende formler i de angivne celler: B1: =sin(A1)

Seite 405 - ? ( Indtastningskommando)

200702019-4-5Indtastning og redigering af celledatak Brug af cellereferencer En cellereference er et symbol, som henviser fra værdien i en celle, så d

Seite 406 - ’ ( Kommentartekstafgrænser)

200702019-4-6Indtastning og redigering af celledatak Reference til en bestemt celle Følgende procedure viser, hvordan du refererer til A1 (som indehol

Seite 407 - For~To~(Step~)Next

200702019-4-7Indtastning og redigering af celledata5. Indtast derefter *c.6. Tryk på w for at gemme formlen. Resultat af A1 × 2 k Reference til et

Seite 408 - Do~LpWhile

200702019-4-8Indtastning og redigering af celledata5. Tryk på !i(CLIP).• Nu ændres markøren fra fremhævning til en afgrænsning med en tyk linje. 6. B

Seite 409 - While~WhileEnd

200702019-4-9Indtastning og redigering af celledatak Indtastning af det absolutte referencesymbol ($)Du kan indtaste det absolutte referencesymbol ved

Seite 410

200702019-4-10Indtastning og redigering af celledatak Indtastning af en konstantHvis du indtaster et udtryk eller en værdi uden et lighedstegn (=) for

Seite 411

200702019-4-11Indtastning og redigering af celledatak Indtastning af tekstEn tekststreng, der starter med anførselstegn ("), behandles som tekst

Seite 412

20070201u Indsætning af en funktion i et eksisterende udtrykI matematisk indtastningstilstand kan du indsætte en funktion ved at indtaste den direkte

Seite 413 - Goto~Lbl

200702019-4-12Indtastning og redigering af celledata3. Indtast de punkter, der skal til for at generere sekvensen. • Det følgende beskriver de punkter

Seite 414 - ⇒ (Hopkode)

20070201k Udfyldning af et celleområde med det samme indhold Du kan bruge følgende procedure til at udfylde et celleområde med den samme formel, det s

Seite 415 - ClrText

200702014. Tryk på w.5. Tryk på 6(EXE) eller tasten w.• Det udfører kommandoen "FILL" og udfylder det angivne celleområde med det angivne

Seite 416 - Ingen parametre

200702019-4-15Indtastning og redigering af celledatak Klipning og kopieringDu kan bruge procedurerne i denne sektion til at klippe dataene et sted i e

Seite 417

20070201•Når en celle i det klippede område refererer til en celle inden for det klippede områdeHer behandles alle cellereferencer som relative celler

Seite 418

200702013. Brug markørtasterne til at fl ytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra. • Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bl

Seite 419

200702013. Brug markørtasterne til at fl ytte cellemarkøren til den celle, du vil indsætte dataene fra. • Hvis du markerede et celleområde i trin 1, bl

Seite 420 - Receive38k/Send38k

20070201k Sortering af regnearksdata Regnearksdataene kan sorteres kolonnevis eller linjevis. Du kan vælge stigende eller faldende sortering. Vigtigt!

Seite 421 - RclCapt

200702013. Brug undermenuen DEL til at udføre den ønskede handling.Når du vil: Skal du trykke på denne tast: Slette hele rækken/alle rækkerne med de m

Seite 422

20070201u Sådan indsættes linjer eller kolonner med tomme celler1. Marker en eller fl ere celler for at angive, hvor mange linjer eller kolonner du vil

Seite 423

20070201u Funktioner, der understøtter indsætningNedenfor kan du se, hvilke funktioner der kan indsættes med den fremgangsmåde, der er beskrevet i &qu

Seite 424

200702019-5 S •SHT-tilstandskommandoer Dette afsnit beskriver, hvordan kommandoerne i tilstanden S•SHT anvendes. u Sådan indtastes en S •SHT-tilstand

Seite 425

20070201k Liste over S •SHT-tilstandskommandoerI dette afsnit beskrives de enkelte kommandoers funktion og syntaks nærmere, og der gives praktiske eks

Seite 426

20070201u CellMax(Funktion: Returnerer den største værdi i det angivne celleområde.Syntaks: CellMax( startcelle : slutcelle [ ) ]Eksempel: Find den

Seite 427

20070201u CellSum(Funktion: Returnerer summen af værdierne i det angivne celleområde.Syntaks: CellSum( startcelle : slutcelle [ ) ]Eksempel: Find s

Seite 428

200702019-6-1Statistiske grafer9-6 Statistiske graferDette afsnit beskriver, hvordan du tegner grafer over dataene i et regneark. k OversigtMed undtag

Seite 429

200702019-6-2Statistiske graferk Konfi gurering af grafparameterindstillingerNår du trykker på 6(SET) i undermenuen GRPH, vises et grafi ndstillingsskæ

Seite 430 - Nedre grænseværdi

200702019-6-3Statistiske graferk Tegning af grafer over statistiske dataDet følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du kan tegne en graf over s

Seite 431 - Outliers:Off

200702019-6-4Statistiske grafer5. Konfi gurer grafopsætningsindstillingerne. • Du kan fi nde oplysninger om, hvordan du konfi gurerer indstillingerne Gra

Seite 432 - x -aksedata (XList)

200702019-6-5Statistiske graferk Konfi gurering af områdeindstillinger for grafdatacellerXCellRange- og YCellRange-indstillingerne i grafi ndstillingsvi

Seite 433

200702019-6-6Statistiske graferk Konfi gurering af indstillingen FrequencyHyppigheden er en værdi, der angiver, hvor mange gange hvert statistiske data

Seite 434 - Programmet RUN

20070201• Bemærk de følgende markøroperationer, som du kan anvende, mens du indtaster en udregning med naurligt displayformat.For at gøre dette: Tryk

Seite 435

200702019-7-1Brug af funktionen CALC9-7 Brug af funktionen CALCDette afsnit beskriver, hvordan CALC-funktionen anvendes til at udføre statistiske ber

Seite 436 - Programmet BASE

200702019-7-2Brug af funktionen CALCk Konfi gurering af indstillinger for statistiske beregningsdata Hvis du vil udføre en statistisk beregning i tilst

Seite 437 - 8-8 Programbibliotek

200702019-7-3Brug af funktionen CALCk Udførelse af en statistisk beregning Det følgende viser et konkret eksempel på, hvordan du udfører en statistisk

Seite 438

200702019-7-4Brug af funktionen CALC9. Tryk på J2(2VAR).• Det viser resultatlisten for statistiske beregninger med to variable. Du kan bruge markørta

Seite 439 - Programnavn

200702019-8-1Brug af hukommelsen i tilstanden S•SHT9-8 Brug af hukommelsen i tilstanden S •SHTI dette afsnit kan du læse, hvordan du gemmer regnearks

Seite 440

200702019-8-2Brug af hukommelsen i tilstanden S•SHTk Lagring af regnearksdata i listehukommelsenDu kan bruge følgende procedure til at markere en seri

Seite 441 - Programnavn Ellipse

200702019-8-3Brug af hukommelsen i tilstanden S•SHTu Sådan gemmes indholdet af et celleområde i fi lhukommelsen1. Marker det celleområde, hvis data du

Seite 442

20070201k Fremkaldelse af data fra hukommelseProcedurerne i denne sektion forklarer, hvordan dataene kaldes frem fra liste-, fi l- og matematikhukommel

Seite 443 - Programnavn Rotation

20070201u Sådan kaldes data frem fra en fi lhukommelse til et regneark1. Marker det øverste celleområde i regnearket, hvor de fremkaldte data skal indt

Seite 444

20070201eActivityEn eActivity er både et dokumentationsværktøj og en studenternotesbog. En lærer kan anvende en eActivity som dokumentationsværktøj og

Seite 445

200702011. Tryk på!mfor at få vist skærmbilledet Setup.2. Tryk påcccccc1(grader)for at angive grader som vinkelenhed.3. Tryk på J for at rydde menue

Seite 446

200702011-3-18Indtastning og redigering af beregningeru Begrænsninger for indtastning i matematisk indtastningstilstandDer gælder følgende begrænsning

Seite 447

2007020110-1 Oversigt over eActivityMed eActivity kan du indtaste og redigere tekst, matematiske udtryk og programdata og gemme det indtastede i en fi

Seite 448 - 9-1 Oversigt over regnearket

20070201k Funktionsmenuen i arbejdsområdevisningen Når du åbner en eActivity-fi l, vises en arbejdsområdevisning med eActivitys aktuelle indhold.Nedens

Seite 449

20070201k Funktionsmenuen Text Line • { FILE} … {viser undermenuen FILE} • { SAVE } … {gemmer den fi l, du er i gang med at redigere, og overskriver d

Seite 450

20070201k Funktionsmenuen Math Line og Stop Line• { FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3).• { STRP} … S

Seite 451

2007020110-1-5Oversigt over eActivityk Funktionsmenuen Strip • { FILE} … Samme som {FILE} under "Funktionsmenuen Text Line" (side 10-1-3) u

Seite 452

2007020110-1-6Oversigt over eActivity1. Åbn tilstanden e • ACT fra hovedmenuen.2. Opret en ny eActivity-fi l.1. Tryk på 2(NEW).2. I den viste dialogb

Seite 453

2007020110-1-7Oversigt over eActivity2. Angiv Solve-beregningen, og indtast funktionen.AK4(CALC)1(Solve)cvx+v-d,3. Indtast den første anslåede værdi,

Seite 454

2007020110-1-8Oversigt over eActivity6. Tegn grafen for udtrykket ved hjælp af Graph-strippen.1. Når Graph-strippen "Graph draw", som du opr

Seite 455 - regnearksvisning

2007020110-2 Arbejde med eActivity-fi lerI denne sektion beskrives de forskellige fi lhandlinger, du kan udføre fra eActivitys fi llistevisning. k Filha

Seite 456

20070201u Sådan åbnes en fi l1. Hvis den fi l, du vil åbne, er i en mappe, skal du bruge f og c til at fremhæve mappen og derefter trykke på 1(OPEN) e

Seite 457

200702011-4 Menuen Option (OPTN)Menuen Option giver adgang til videnskabelige funktioner og andre muligheder, der ikke kan vælges direkte på lommeregn

Seite 458

2007020110-3 Indtastning og redigering af eActivity-fi ldataFølgende eksempel viser, hvilke typer eActivity-fi ldata du kan indtaste og redigere. Teks

Seite 459

20070201k Navigering i eActivitys arbejdsområdevisning u Sådan rulles der lodret i eActivitys arbejdsområdevisningDu kan rulle linje for linje i arbej

Seite 460 - Indsætningsmarkør

2007020110-3-3Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Sådan ændres den aktuelle linje til en tekstlinje1. Kontroller menuen til funktionstaste

Seite 461

2007020110-3-4Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Indtastning og redigering af tekstlinjes indhold• Du kan indtaste tekst på op til 255 by

Seite 462

2007020110-3-5Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Sådan indtastes en beregningsformel i en eActivity1. Konverter den linje, markøren er pl

Seite 463 - Vigtigt!

2007020110-3-6Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Sådan indsættes en matematiklinjeHvis du vil indsætte en matematiklinje, når markøren er

Seite 464

2007020110-3-7Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Eksempel på stoplinje Nedenstående illustration viser, hvordan du kan bruge stoplinjer t

Seite 465 - Resultat af A1 × 2

20070201k Indsætning af en strip En strip kan anvendes til at integrere data fra Graph, Conics Graph, Spreadsheet og andre programmer i en eActivity.

Seite 466

20070201u Sådan indsættes en strip1. Flyt markøren til det sted, hvor du vil indsætte strippen. 2. Tryk på 2(STRP).• Nu vises en dialogboks med en li

Seite 467

20070201Når du vil integrere denne type data: Vælg denne striptype: DYNA -tilstandens Dynamic Graph-visning Dynamic Graph TVM-tilstandens Financial

Seite 468

20070201u Menuen Option under indtastning af numeriske data i tilstandene STAT, TABLE, RECUR, EQUA og S •SHT• { LIST}/{CPLX}/{CALC}/{HYP}/{PROB }/{N

Seite 469

2007020110-3-11Indtastning og redigering af eActivity-fi ldatau Sådan ændres titlen på en strip1. Brug f og c for at fremhæve den strip, hvis titel du

Seite 470

20070201u Sådan kaldes et program fra en strip1. Brug markørtasten f og c til at fl ytte markøren til den strip, hvis tilknyttede program du vil kalde

Seite 471

20070201u Sådan skiftes der fra en programvisning, der er kaldt fra en strip, til en anden programvisning Tryk på !,(,).• På den viste programliste

Seite 472

200702013. Tryk på w for at kalde grafvisningen.• Da du endnu ikke har indtastet data, er grafvisningen tom.4. Tryk på !6(G↔ T) for at få vist Graph

Seite 473

20070201u Eksempel på Table Editor-stripI dette eksempel anvender vi en Table Editor-strip til at indtaste funktionen y = x2 og refererer til "L

Seite 474

200702018. Kald listeeditorvisningen (side 6-1-1). • Tryk på !,(,) for at få vist programlisten, vælg List Editor, og tryk på w.9. Indtast værdierne

Seite 475

20070201u Sådan tegnes en graf med Copy og Paste 1. Udfør trin 1-7 under "Sådan oprettes en Graph-strip" (side 10-3-13) for at oprette en Gr

Seite 476

20070201k Brug af Notes Notes er en teksteditor, som kun kan bruges i eActivity. Du kan kalde Notes-visningen fra en Notes-strip i eActivitys arbejdso

Seite 477

20070201k Sletning af en eActivity-linje eller stripBrug følgende procedure til at slette en linje eller strip fra eActivitys arbejdsområdevisning. Hu

Seite 478

20070201k Lagring af en eActivity-fi l Når du har indtastet eller redigeret data i eActivitys arbejdsområdevisning, kan du gemme dem i en fi l under et

Seite 479

200702011-5 Menuen Variable Data (VARS)Du kan hente variable data ved at trykke på J, så menuen Variable data vises.{V-WIN }/{FACT }/{STAT }/{GRPH}/

Seite 480 - SHT-tilstandskommandoer

2007020110-4 Brug af Matrix Editor og listeeditorenUd over striphandlingen til kald af programvisninger i eActivity (side 10-3-12) kan du bruge eActi

Seite 481

20070201k Kald af listeeditor Du kan kalde listeeditoren for at indtaste en matrix i en matematiklinje i eActivitys arbejdsområdevisning.Bemærk!De dat

Seite 482

2007020110-5-1eActivitys visning af anvendt fi lhukommelse10-5 eActivitys visning af anvendt fi lhukommelseEn eActivity-fi ls størrelse er begrænset. Du

Seite 483

2007020110-6 eActivity GuideeActivity Guide er en funktion som hjælper dig med at navigere gennem videnskabelige beregningsfunktioner.Du kan udføre fu

Seite 484 - 9-6 Statistiske grafer

20070201k Sådan opretter du en guideu Sådan starter du oprettelsen af en guide1. Vælg en strip og tryk 6(g) i eActivity’s arbejdsområdevisning for at

Seite 485

20070201u Sådan opretter du en n-tast-funktion1. Tryk på 1(nKEYS) på skærmbilledet til valg funktionsmønster.• Herefter vises dialogboksen nedenfor.T

Seite 486

200702014. Tryk på A når du er færdig med at indsætte data.• Herefter vises en kommentarboks.5. Indtast den kommentar du ønsker til tastefunktionens

Seite 487

2007020110-6-5eActivity Guideu Sådan opretter du en 1-tast-funktionFølgende funktion forudsætter at du fortsætter den fremgangsmåde der er vist i afsn

Seite 488

2007020110-6-6eActivity Guideu Sådan opretter du en AUTO-funktionFølgende funktion forudsætter, at du fortsætter den fremgangsmåde der er vist under a

Seite 489 - Kolonnen Frequency (C)

2007020110-6-7eActivity Guide5. Tryk på A når du er færdig med at indsætte data.• Herefter vises en kommentarboks.6. Indtast den kommentar du ønsker

Seite 490 - 9-7 Brug af funktionen CALC

20070201u STAT — sådan hentes statistiske data• {X} … { x-data med enkelt variabel, to variabler}• { n}/{¯ x }/{Σ x}/{Σ x2}/{xƱn}/{xƱn–1}/{minX}/

Seite 491

2007020110-6-8eActivity Guideu Sådan afslutter du den tilstand der opretter en guide1. Tryk på 4(END) når du er ved at oprette en guide.• Herefter vi

Seite 492

20070201k Sådan redigerer du en guideDu kan anvende to fremgangsmåder til redigering af en guide.• Redigering af den guide du er ved at oprette• Redig

Seite 493

200702013. Indsæt en værdi for at angive det antal taster du ønsker at hoppe og tryk derefter på w.• Her vil vi hoppe til b tasten, så vi indsætter h

Seite 494

20070201k Eksempel på redigeringI dette eksempel viser vi hvordan du redigerer graffunktionen (Y1 = −X 2 + 1) som er indsat ved afslutningen af udføre

Seite 495 - Regneark Filhukommelse

20070201u Sådan ændrer du −2X 2 + 1 til −2X 2 + 2 (ved at overskrive tasten b med tasten c)1. Dette viser skærmbilledet til redigering af b-tasten.2.

Seite 496

20070201u Sådan ændrer du −2X 2 + 2 til 2X 2 + 2 (ved at slette tasten -)1. Dette viser skærmbilledet til redigering af --tasten.2. Tryk på 5(DEL).3.

Seite 497 - Område, der kræves af

20070201u Sådan afslutter du en redigering1. Tryk på 4(END).2. Tryk på 1(Yes) eller 6(No).• Afslutter redigeringen og vender tilbage til eActivity’

Seite 498

20070201u Sådan kører du en guideDette eksempel viser hvordan du kører den guide der blev oprettet i afsnittet "Sådan opretter du en guide"

Seite 499

200702014. Tryk på w hvis afslut strip er aktiveret.• Herefter vises dialogboksen til højre.• 1(Yes) ... Afslutter den pågældende strip og vender til

Seite 500 - 10-1 Oversigt over eActivity

20070201k Redigeringsteknikker i eActivity Guideu Sådan redigerer du en guide fra slutningenTryk på 5(PLAY) 5( ) i redigeringsskærmbilledet.u Sådan

Seite 501 - Strip med guide *

20070201u GRPH — sådan hentes graffunktioner • { Y}/{r} ... {rektangulær koordinat eller ulighedsfunktion}/{polærkoordinatfunktion} • { Xt}/{Yt}... p

Seite 502 - • AS} …

20070201Menuen System SettingsBrug menuen System settings til at få vist systemoplysninger og foretage systemindstillinger. Med menuen System Settings

Seite 503

2007020111-1-1Brug af menuen System Settings11-1 Brug af menuen System SettingsÅbn tilstanden SYSTEM fra hovedmenuen, og få vist følgende menuelement

Seite 504

2007020111-2 Systemindstillingerk KontrastjusteringBrug elementet (Contrast) til justering af skærmbilledkontrasten.Tryk på 1(), mens det indledend

Seite 505 - Matematiklinjemarkør

20070201k Indstilling af egenskaber for strømforsyningDu kan angive enten 10 minutter eller 60 minutter som trigger-tid for Auto Power Off (automatisk

Seite 506

20070201k SystemsprogindstillingerBrug LANG til angivelse af sprog for de integrerede programmer. Du kan også bruge tilføjelsesprogrammer til installe

Seite 507

2007020111-3-1Liste over versioner*1 Det er kun de tilføjelsesprogrammer, der er installeret, der vises.# Den operativsystemversion, som rent faktisk

Seite 508 - Mappenavn

2007020111-3-2Liste over versioneru Sådan registreres et brugernavn1. Tryk på 1(NAME), mens listen over versioner vises, for at få vist skærmbillede

Seite 509

2007020111-4 Nulstilling1. Tryk på 5(RSET), mens det indledende skærmbillede i SYSTEM-tilstand vises, for at få vist Reset Screen 1. • 1(STUP) ...

Seite 510

2007020111-4-2Nulstilling2. Tryk på den funktionstast, der svarer til den nulstillingshandling, du vil udføre.3. Når bekræftelsesmeddelelsen vises, sk

Seite 511

20070201DatakommunikationI dette kapitel beskrives det, hvordan du overfører programmer mellem to CASIO Power Graphic-lommeregnere, der er forbundet v

Seite 512 - Tekstlinjemarkør

20070201u RECR — sådan hentes data til rekursionsformler* 1, tabelområde og tabelindhold• {FORM} ... {menu til rekursionsformeldata}• { an}/{an+1}/{an

Seite 513

2007020112-1-1Oprettelse af forbindelse mellem to enheder12-1 Oprettelse af forbindelse mellem to enhederNedenfor kan du se, hvordan du opretter forb

Seite 514 - Matematiklinjemarkør

2007020112-2 Tilslutning af enheden til en pcDu kan bruge det USB-kabel, der følger med lommeregneren, til at slutte lommeregneren til en computer fo

Seite 515

2007020112-3 Udførelse af en datakommunikationshandlingÅbn tilstanden LINK fra hovedmenuen. Følgende hovedmenu til datakommunikation vises på skærmen

Seite 516

20070201k Udførelse af en dataoverførselshandlingTilslut de to enheder, og udfør følgende procedure.Modtagende enhedTryk på 2(RECV), mens hovedmenuen

Seite 517

2007020112-3-3Udførelse af en datakommunikationshandlingHvis du trykker på 1(MAIN) eller 2(SMEM), vises et skærmbillede til angivelse af datavalgmeto

Seite 518

20070201uSådan udføres en afsendelseshandlingNår du har valgt de dataelementer, der skal sendes, skal du trykke på 6(TRAN). Der vises en meddelelse t

Seite 519

2007020112-3-5Udførelse af en datakommunikationshandlingk Angivelse af kabeltypenBrug følgende procedure til angivelse af kabeltypen til datakommunika

Seite 520

2007020112-4 Vigtigt at vide om datakommunikationDe typer dataelementer, der kan afsendes, vises nedenfor.Dataelement IndholdOver-skrivnings-kontrol

Seite 521

2007020112-4-2Vigtigt at vide om datakommunikationDataelement IndholdOver-skrivnings-kontrol *1<CAPTURE> Hukommelsesgruppe for skærmhentning CAP

Seite 522

2007020112-4-3Vigtigt at vide om datakommunikation• Der opstår en fejl, hvis hukommelsen i den modtagende enhed bliver opbrugt under datakommunikation

Seite 523

200702011-6 Menuen Program (PRGM)Når du vil åbne menuen Program (PRGM), skal du først skifte til en af tilstandene RUN • MAT eller PRGM i hovedmenu

Seite 524

2007020112-5 Billedoverførselk Overførsel af billeder til en computerBrug fremgangsmåden nedenfor til overførsel af billeder fra lommeregneren til en

Seite 525

20070201k Automatisk billedoverførsel til en overheadprojektor (OH-9860* 1)Følg fremgangsmåden nedenfor for at sende skærmbilledet på lommeregneren ti

Seite 526

2007020112-5-3Billedoverførselk Tilslutning til en projektorDet er muligt at slutte regnemaskinen til en CASIO-projektor og projicere indholdet af reg

Seite 527

2007020112-6-1Tilføjelsesprogrammer12-6 TilføjelsesprogrammerTilføjelsesfunktioner gør det muligt at installere programmer, der fås separat, og anden

Seite 528

20070201k Installering af et tilføjelsesprogram og data til meddelelsessprog ved brug af FA-124 PROGRAM-LINK 1. Dobbeltklik på "FA-124" på

Seite 529

20070201 6. Vælg den tilføjelse, du vil installere. • Hvis du installerer en tilføjelse fra CD-ROM’en (Physium, Geometri etc.), skal du navigere til

Seite 530

20070201 10. Højreklik i Computer-vinduet på det tilføjelsesprogram, du vil installere, og klik derefter på "Copy" på den genvejsmenu, der

Seite 531

20070201 12. Dataen vil blive kopieret fra Computer-vinduet til fx-9860-vinduet. 13. Når kopieringen er færdig

Seite 532 - fi lhukommelse

2007020112-7-1Tilstanden MEMORY12-7 Tilstanden MEMORYDenne lommeregner har to separate hukommelsesområder: en hovedhukommelse og en lagerhukommelse. H

Seite 533 - 10-6 eActivity Guide

20070201k Skærmbilledet Memory InformationTryk på 1(MAIN) for at få vist oplysninger om brug af den aktuelle hovedhukommelse.Tryk på 2(SMEM) for at

Seite 534

200702011-7 Syntaks-hjælpNår du indsætter en kommando, viser syntaks-hjælp sin syntaks.u Sådan vises syntaks-hjælp 1. Indtast en kommando. • Dette

Seite 535 - Indikerer at registrering er

20070201Hvis du fl ytter markøren til en datagruppe eller en mappe og trykker på w, vises datagruppen eller mappeindholdet. Hvis du trykker på J, ven

Seite 536

20070201Datanavn Indhold<CAPTURE> Hukommelsesgruppe for skærmhentning CAPTn ( n = 1 til 20) Skærmhentningshukommelse CONICS Kegleindstillingsda

Seite 537

20070201k Oprettelse af en mappe i lagerhukommelsenBrug fremgangsmåden nedenfor til at oprette og omdøbe mapper i lagerhukommelsen.u Sådan oprettes en

Seite 538

20070201u Sådan omdøbes en mappe 1. Vælg den mappe, du vil omdøbe, på skærmbilledet med oplysninger om lagerhukommelsen. 2. Tryk på 5(RN • F) for at

Seite 539

20070201• Du kan markere fl ere fi ler ad gangen, hvis du vil det.1(SEL)• Hvis du vælger en gruppe eller mappe, markeres hele indholdet i gruppen eller

Seite 540

20070201k Kopiering af dataDu kan kopiere data mellem hovedhukommelsen og lagerhukommelsen.u Sådan kopieres data fra hovedhukommelsen til lagerhukomme

Seite 541

20070201k Fejlkontrol under datakopieringFølgende fejlkontrolhandlinger foretages under udførelsen af en datakopieringshandling. Kontrol af lavt batte

Seite 542

20070201Kontrol af overskrivning udføres kun for følgende typer data. Alle andre typer data kopieres uden kontrol af, om der allerede eksisterer datafi

Seite 543 - + 1 til −2X

20070201k Sletning af fi lerBrug fremgangsmåderne i dette afsnit til sletning af data i hovedhukommelsen og lagerhukommelsen.u Sådan slettes en fi l i h

Seite 544

20070201k Søgning efter en fi lBrug fremgangsmåden nedenfor til søgning efter en bestemt fi l i hovedhukommelsen, lagerhukommelsen.u Sådan søger du eft

Seite 545 - + 2 (ved at slette tasten -)

200702011-8 Brug af skærmbilledet SetupSkærmbilledet Setup i denne tilstand viser den aktuelle status for tilstandsindstillingerne. Du kan ændre det,

Seite 546

20070201u Sådan søger du efter en fi l i lagerhukommelsenEksempel Sådan søger du efter alle fi ler i lagerhukommelsen, hvis navn begynder med bogstavet

Seite 547

20070201k Sikkerhedskopiering af data i hovedhukommelsenDu kan sikkerhedskopiere alle dataene i hovedhukommelsen og gemme dem i lagerhukommelsen. Du k

Seite 548

20070201u Sådan gendannes sikkerhedskopidata i hovedhukommelsen1. Tryk på 4(BKUP) på det indledende skærmbillede for tilstanden MEMORY .• Du kan bek

Seite 549

2007020112-7-16Tilstanden MEMORYk Optimering af lagerhukommelsenLagerhukommelsen kan blive fragmenteret efter mange lagrings- og indlæsningshandlinger

Seite 550

20070201Appendiks1 Tabel over fejlmeddelelser2 Indtastningsområderα

Seite 551

20070201α-1-1Tabel over fejlmeddelelser1 Tabel over fejlmeddelelserMeddelelse Betydning HandlingSyntaxERROR • Ugyldig syntaks• Der blev gjort forsø

Seite 552 - 11-2 Systemindstillinger

20070201α-1-2Tabel over fejlmeddelelserMeddelelse Betydning HandlingMemory ERROR • Handlingen eller hukommelseslagringshandlingen overskrider den res

Seite 553

20070201α-1-3Tabel over fejlmeddelelserMeddelelse Betydning HandlingCan’t Solve! Adjust initial value or bounds. Then try again • En beregning af ty

Seite 554

20070201α-1-4Tabel over fejlmeddelelserMeddelelse Betydning HandlingFragmentation ERROR • Hukommelsen skal optimeres, før yderligere data kan gemmes

Seite 555 - 11-3 Liste over versioner

20070201α-2-1Indtastningsområder2 IndtastningsområderFunktionIndtastningsområde for løsninger med reelle tal InternecifrePræcision Bemærkninger sinxco

Seite 556

20070201BEREGNING AF BRØKERDu kan bruge tasten $ til at indtaste brøker i beregninger. Symbolet " { " bruges til at adskille de enkelte de

Seite 557 - 11-4 Nulstilling

20070201u Frac Result (visningsformat til brøkresultat) • { d/c}/{ab/c} ... {uægte brøk}/{blandet tal}u Func Type (graffunktionstype)Hvis du trykker p

Seite 558

20070201α-2-2IndtastningsområderFunktionIndtastningsområde for løsninger med reelle tal InternecifrePræcision Bemærkninger Pol ( x,y) x2 +y2< 1

Seite 559

20070201α-2-3IndtastningsområderFunktion IndtastningsområdeBinære, oktale, decimale, heksa-decimaleberegningerVærdierne ligger inden for følgende områ

Seite 560

CASIO Europe GmbHBornbarch 10, 22848 Norderstedt, GermanyDette mærke gælder udelukkende i EU-lande.

Seite 561

CASIO COMPUTER CO., LTD.6-2, Hon-machi 1-chomeShibuya-ku, Tokyo 151-8543, JapanOne or more of the following patents may be used in the product.U.S.Pa

Seite 562 - 12-3 Udførelse af en

20070201u Label (visning af tekst på grafens akser)• { On}/{Off}... {visning til}/{visning fra}u Syntax Help (indstilling af visning for syntaks-hjælp

Seite 563 - Afsendende enhed

20070201u Background (baggrund til grafvisning)• { None}/{PICT}... {ingen baggrund}/{specifi kation af baggrundsbillede til graf}u Sketch Line (overlag

Seite 564

20070201*1 Der skal bruges et år på 365 dage til datoberegning i tilstanden TVM.Ellers vises der en fejlmeddelelse.*2 Hvis du vælger "Form"

Seite 565 - Modtagende enhed

200702011-9-1Brug af skærmhentning1-9 Brug af skærmhentningNår du arbejder med lommeregneren, kan du når som helst tage et billede af det viste skærmb

Seite 566

200702011-10-1Hvis du bliver ved med at have problemer…1-10 Hvis du bliver ved med at have problemer…Hvis du bliver ved med at have problemer, når du

Seite 567

20070201k Meddelelse om lavt batteriniveauHvis følgende meddelelse vises, skal du slukke for lommeregneren med det samme og udskifte batterierne som a

Seite 568 - Dataelementnavn

20070201Manuelle beregninger2-1 Grundlæggende beregninger2-2 Specielle funktioner2-3 Angivelse af vinkelenhed og visningsformat2-4 Funktionsberegning

Seite 569

200702012-1-1Grundlæggende beregninger2-1 Grundlæggende beregningerk Aritmetiske beregninger• Angiv aritmetiske beregninger, som de skrives, fra venst

Seite 570 - 12-5 Billedoverførsel

200702012-1-2Grundlæggende beregninger*1 De viste værdier afrundes til det antal decimaler, som du angiver. k Antal decimaler, antal betydende cifre,

Seite 571 - OH-9860 kan fås særskilt

20070201EKSPONENTEREksempel: 1250 × 2,06 51. Tryk på o.2. Tryk på bcfa*c.ag.3. Tryk på M, så indikatoren ^ vises på skærmen.4. Tryk på f. ^5

Seite 572

20070201Eksempel 200 ÷ 7 × 14 = 400Tilstand Handling Skærm200/7*14w4003 decimaler !m(SET UP) f (eller c 12 gange)1(Fix)dwJw400.000Beregningenfortsæ

Seite 573 - 12-6 Tilføjelsesprogrammer

200702012-1-4Grundlæggende beregninger2 Type B-funktioner Ved disse funktioner indtastes værdien, og derefter trykkes der på funktionstasten. x

Seite 574

200702012-1-5Grundlæggende beregninger# De fl este af tasterne på lommeregneren fungerer ikke, mens der vises en fejlmeddelelse. Tryk på J for at fj

Seite 575

20070201• Hvis du forsøger at udføre en beregning, der bevirker, at hukommelseskapaciteten overskrides. (Memory ERROR).• Hvis du bruger en kommando, d

Seite 576

200702012-2 Specielle funktionerk Beregninger med variableEksempel Handling Skærm193.2aav(A)w193.2193,2 ÷ 23 = 8,4 av(A)/23w8.4193,2 ÷ 28 = 6,9 av(A)/

Seite 577

20070201u Sådan får du vist indholdet af en variabelEksempel Sådan får du vist indholdet af variabel AAav(A)wu Sådan fjernes en variabelEksempel Såd

Seite 578 - 12-7 Tilstanden MEMORY

20070201u Sådan gemmes en funktionEksempel Sådan gemmes funktionen (A+B) (A–B) som funktionshukommelse nummer 1(av(A)+al(B))(av(A)-al(B))K6(g)6(g)3(F

Seite 579

200702012-2-4Specielle funktioneru Sådan slettes en funktionEksempel Sådan slettes indholdet af funktionshukommelse nummer 1AK6(g)6(g)3(FMEM)1(STO) b

Seite 580 - (Tom, når rodmappen

20070201k Funktionen AnswerMed funktionen Answer gemmes det resultat, du sidst beregnede, automatisk ved at trykke på w (medmindre w -tasthandlingen

Seite 581

200702012-2-6Specielle funktionerk HistoriefunktionHistoriefunktionen bevarer en historie af beregningsudtryk og -resultater i matematisk indtastnings

Seite 582

200702014. Tryk på 5(HELP).Indbygget funktionsvejledning GRAFFUNKTIONERLommeregnerens tegnefunktioner gør det muligt at tegne komplekse grafer ved hj

Seite 583

20070201k StakkeEnheden gør brug af blokke, de såkaldte stakke , til lagring af lavt prioriterede værdier og kommandoer. Der er en numerisk værdista

Seite 584

20070201k Brug af fl ere sætningerFlere sætninger dannes ved at sætte en række individuelle sætninger sammen til sekventiel udførelse. Du kan bruge fl e

Seite 585

200702012-3 Angivelse af vinkelenhed og visningsformatFør du udfører en beregning den første gang, skal du bruge skærmbilledet Setup til angivelse af

Seite 586

20070201u Sådan angives antallet af betydende cifre (Sci)Eksempel Sådan angives antallet af betydende cifre2(Sci)dwTryk på det tal på lommeregneren,

Seite 587

200702012-4 Funktionsberegningerk FunktionsmenuerDenne lommeregner har fem funktionsmenuer, der giver adgang til videnskabelige funktioner, som ikke e

Seite 588

20070201*1 Menufunktionen { ° ’ ” } er kun tilgængelig, når der er vist et beregningsresultat.*2 Menufunktionerne {ENG} og {ENG} er kun tilgængeli

Seite 589

20070201k VinkelenhederNår du vil ændre vinkelenheden for en indtastningsværdi, skal du først trykke på K6(g)5(ANGL). I den viste funktionstastemenu v

Seite 590

20070201k Trigonometriske og inverse trigonometriske funktioner• Sørg for at angive en vinkelenhed, før du udfører beregninger med trigonometriske fun

Seite 591

20070201k Logaritme- og eksponentialfunktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handlinglog 1,23 (log 101,23) = 0,089905111

Seite 592

20070201k Hyperbelfunktioner og inverse hyperbelfunktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handlingsinh 3,6 = 18,28545536

Seite 593

20070201Eksempel 2: Sådan bestemmes rødderne af Y = X(X + 1)(X – 2)1. Tryk på !5(G-SLV). 2. Tryk på 1(ROOT). Tryk på e for at få vist andre r

Seite 594

20070201k Andre funktioner• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handling'2 + '5 = 3,65028154 !x(')2+!x(')5w

Seite 595 - 1 Tabel over fejlmeddelelser

20070201k Generering af tilfældige tal (Ran#)Denne funktion genererer et ægte 10-cifret tilfældigt eller sekventielt tilfældigt tal, som er større end

Seite 596

200702012-4-9Funktionsberegningerk Koordinatomregningu Rektangulære koordinater u Polære koordinater• Med polære koordinater kan Ƨ beregnes og vise

Seite 597

200702012-4-10Funktionsberegningerk Permutation og kombinationu Permutation u Kombination• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempe

Seite 598

20070201• Sørg for at vælge Comp for Mode i visningen Setup.Eksempel Handling 2 1 73–– + 3 –– = ––– 5 4 20<Math>$2c5e+!$(&)3e1c4w<Lin

Seite 599 - 2 Indtastningsområder

200702012-4-12Funktionsberegninger Skift mellem formatet uægte brøk og blandet tal Når du trykker på tasten !M(<), skifter den viste brøk mell

Seite 600 - • Komplekse tal kan

200702012-4-13Funktionsberegningerk Logiske operatorer (AND, OR, NOT) [OPTN]-[LOGIC]Den logiske operator-menu har et udvalg af logiske operatorer.• {

Seite 601

20070201u Om logiske operationer• En logisk operation frembringer altid enten 0 eller 1 som resultat.• Den følgende tabel viser alle de mulige resulta

Seite 602 - CASIO Europe GmbH

200702012-5 Numeriske beregningerI det følgende beskrives de elementer, der er tilgængelige i menuerne, når du udfører beregninger med differential/2.

Seite 603 - 6-2, Hon-machi 1-chome

20070201k Differentialberegninger [OPTN]-[CALC]-[d/dx]Hvis du vil udføre differentialberegninger, skal du først have vist funktionsanalysemenuen og

Kommentare zu diesen Handbüchern

Keine Kommentare